Oprettelse af tværfaglig indsatsgruppe til inklusion i skolen

Oprettelse af tværfaglig indsatsgruppe til inklusion i skolen

6. december 2022 - kl. 6:00 - af

I budgetforliget 2023-2026 er der afsat et engangsbeløb på 1 mio. kr. til inklusion i 2023 samt 900.000 kr. årligt i overslagsårene derefter.

I 2023 udgør beløbet 5/12 af 900.000 kr. – svarende til 375.000 kr. I 2023 bruges dermed 1.375 mio. kr. i alt på at understøtte indsatser på almenområdet.

Med udgangspunkt i udmøntningen af disse midler fremsætter kommunens Center for Skole, Klub og Ungdomsskole nu et forslag om oprettelse af en tværfaglig indsatsgruppe.

Denne indsatsgruppe skal sikre, at elever med særlige behov bevarer deres tilknytning til almenområdet, og modvirke en stigning i antallet af elever med særlige behov, som ekskluderes til kommunens specialskoletilbud.

Den tværfaglige indsatsgruppe skal have fælles fokus på og ansvar for koordinering og samarbejde på tværs af faggrupperne. Der kan arbejdes med udgangspunkt i folkeskoleloven, serviceloven og dagtilbudsloven.

Fokus skal være på praksis, og løsningerne skal være fleksible, mens sagsbehandlingstiden skal være kort.

Indsatsgruppen sammensættes af medarbejdere med socialfaglig og pædagogisk baggrund. Medarbejdernes opgaver udgør en del af deres samlede opgaveportefølje, og det aftales lokalt med nærmeste leder, hvordan opgaven prioriteres og tilrettelægges i hverdagen.

Børne- og Ungdomsudvalget ser på sagen på udvalgets næste møde den 7. december. Forud for mødet indstiller Center for Skole, Klub og Ungdomsskole, at forslaget godkendes.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Oprettelse af tværfaglig indsatsgruppe til inklusion i skolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER