En julehistorie fra Sæby i 1950erne

4. december 2022 - kl. 11:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Skrevet af Mikkel Nielsen.

Historier om gamle dage kan noget helt specielt, da man selv bygger på i fantasien, når man skal forestille sig noget i en tid, man aldrig selv har oplevet.
Det kan eksempelvis være, at julens historier fortæller en, at julen var meget mere fantastisk i gamle dage. Det er ikke sikkert, den var mere fantastisk, men der er alligevel noget magisk og eventyrligt over det, når vi hører tidligere generationer fortælle om julen i deres barndom og ungdom.

Når man går en tur ved juletid i de gamle dele af Sæby, kan man nærmest forestille sig nisserne på lofterne, fornemme duften af gran og appelsiner. De idylliske huse oser langt væk af julehygge, selv om der bestemt har været trange tider i de små hjem, hvis vi går rigtig mange år tilbage.

Jeg så lidt af ”Far til fire på landet” forleden, der er genudsendt en del gange, men man kan ikke lade være at se med igen, når man ser optagelserne fra Sæby midt i halvtredserne. Det var ren idyl og der var noget rigtig hyggeligt over det.
Samme måde har jeg det med ”Lille Per”, da han i en anden film er til bal i Nisseland. Der så nisserne helt rigtige ud på den gamle måde.

I 1950erne havde folk en stærk tro på fremtiden og drømmene voksede. Vist var folk stadig mindre bemidlede end i dag, og her i Sæby var der store boligproblemer, der var mange såkaldte ”husvilde” familier, der blev sat ind i lejligheder, som man ikke ville byde nogen i dag.
Der var familier, der kæmpede mere end andre for selv de mest basale ting i tilværelsen.
Der var dog også mindre stress. Det hele gik ikke så hurtigt, man var mere sammen, og så virkede julen altså ret hyggelig, selv om det er rene gætterier, for jeg var jo ikke til dengang, men det er altid spændende at høre de gamle fortællinger. Så kan det godt være, man romantiserer det lidt, men det skal vi også sommetider have lov til.

Forretningerne i Sæby var først en uges tid inde i december, før man havde juleudstillingen i vinduerne, lysene i guirlanderne og byens juletræer blev tændt.
Der kunne ses mange mennesker om aftenen, der gik tur i midtbyen og kiggede butiksvinduer.

Måske de vindueskiggende var medlem af spare-foreningen ”Juleglæden”, der var en forening i Sæby, hvor folk i løbet af året kunne sætte penge ind til at forsøde juletiden. I begyndelsen af december kunne de så få pengene udbetalt på Hotel Harmonien, og det var noget de forretningsdrivende kunne mærke, for så var der op imod 1000 sæbynitter, der havde fået penge mellem hænderne, som de skulle julehandle for.

I gaden var der også julestemning, det var ofte baptisternes orkestre, der iført nissedragter, træsko og vatskæg marcherede byen rundt, og spredte glæde med deres julesange. De kunne være op til 40 i orkestret, og man tænkte også på dem, der kunne have brug for lidt ekstra opmuntring ved juletid.
Man gav gerne en koncert på Sæby Sygehus og på de gamles hjem i Algade. Det vakte altid glæde.
Når orkestret gik på gaden og spillede eller spillede på Torvet, gik der piger med raslebøsser, hvor der blev samlet ind til Søster Annes juleuddeling.
Det var også en tradition i 50erne, at orkestret gik vej af Sæby Børnehjem, hvor børnene var ellevilde af glæde, når ”nisserne” kom og spillede for dem. Det gjorde absolut ikke oplevelsen dårligere, at man havde godteposer med til børnene i samme ombæring.
Hos Sæby Arrest kom man dog ikke anstigende med et nisseorkester med trommer og truthorn. Det ville nok være at stramme den en anelse for meget, men arrestforvareren eller hans kone sørgede for, at der blev serveret traditionel julemad, og der var såmænd også julegodter til den indsatte om aftenen. Det var jo ikke et større fængsel, men der var som regel nogle stykker indsat ved juletid.

På Sygehuset var alle lægerne forbi patienterne juleaftensdag. Det var sådan dengang, at de praktiserende læger i byen også var læger på Sæby Sygehus, hvor de skiftedes til at holde stuegang, og kunne ellers kaldes ind, hvis der kom nye patienter til, der havde brug for deres hjælp.
Der kom en præst forbi sygehuset, der holdt andagt og anonyme givere sørgede for, at hver patient fik en æske chokolade i julegave. Der var juletræer på stuerne og i gangen.
Som julemiddag vankede der andesteg og risalamande.

På Sæby Børnehjem gjorde forstanderinden Agnes Madsen sit til, at det ikke skulle være en institutionsjul. Det skulle føles som en hjemlig jul, og sådan en juleaften kom også voksne, der tidligere havde været bosat som barn på børnehjemmet. De kom både fra København og Sjælland ”hjem” for at holde jul.
På børnehjemmet var julemaden ribbensteg, medister og risalamande. Så kom der naturligvis efter maden en julemand, der delte gaver ud.

Byens telefoncentral havde også åben for samtaler juleaften, men personalet var skåret ned til en enkelt eller to. Så man kunne godt ringe og ønske onkel Kaj eller faster Clara glædelig jul, det kostede dog en ekstra afgift på 50 øre, fordi det var juleaften.

Hos Sæby Politistation var juleaften den eneste aften om året, hvor man lukkede stationen klokken 18. En af de lokale betjente havde telefonvagt, så helt lovløs var byen ikke på denne aften.

Der var flere juletræsfester rundt om i byen for både børn og ældre. Der var fest for sømænd og fiskere samt påhæng på sømandshjemmet, der var en aften for ældre og ensomme på Hotel Harmonien.
For børnene var det dengang en stor oplevelse at komme til juletræsfest i missionshuset. Det havde været en tradition i rigtig mange år og i 50erne, kunne sådan en juletræsfest nemt tiltrække 300 forventningsfulde børn.

Det kan være, at nogen der læser dette, har været til dans på danselærerinde Fru Sonja Piis danseskole, hvor der i december gerne kom en julemand og holdt sjov med børnene.
Det foregik også på Hotel Harmonien, der skete en del på det hotel dengang, men det lå også lige i hjertet af byen ved Torvet.

Så var det, som det har været for de fleste generationer, tiden, hvor man i kirken, ved gåture i byen eller i restaurationslivet i byen dengang kunne møde gamle skolekammerater eller skoleveninder, man ikke havde set i lang tid eller måske flere år.
Det kunne være nogle af skolens spilopmagere, der nu kom gående nok så pænt med konen under armen og børnene i hånden.
Der er rigtig mange, der gennem årene har forladt Sæby, men mange af dem har også nydt at komme tilbage til hjembyen og holde jul.

Når man først har Sæby under huden og i hjertet, så er byen ikke så nem at slippe helt, hverken i 1950erne eller i dag.

Rigtig glædelig jul.