
Ny Kirkeværge til Sæby Kirke
1. december 2022 - kl. 8:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ved indgangen til det ny kirkeår har Sæby Kirke fået ny kirkeværge. Det er Jens Christian Hyllested, der glæder sig til at tage tråden op efter Benth Andersen med at sikre, at kirkens bygninger og inventar bliver passet og vedligeholdt, så de er gode rammer om kirkens liv.
Jens Chr. Hyllested er 68 år, han stoppede efter eget ønske efter 50 år på arbejdsmarkedet i foråret og er dermed parat til de nye udfordringer. Han er ny i hvervet – men ikke ny i byen. Jens Christian er født og opvokset i Sæby, døbt og konfirmeret i Sæby Kirke. Det var dengang konfirmandundervisningen foregik i præsteboligen på Algade. I sit arbejdsliv har Jens Christian, der er uddannet mekaniker og har arbejdet som flymekaniker, beskæftiget sig meget med indkøb dels i Rais dels hos Ørskov. ”Det betød en berøringsflade med rigtig mange mennesker og det har været en glæde hver eneste dag på arbejde”, fortæller Jens Christian Hyllested, der således er vant til glæden ved både at arbejde selvstændigt og at samarbejde. Menighedsrådet byder vores ny kirkeværge velkommen til arbejdet og samarbejdet.
En kommentar til “Ny Kirkeværge til Sæby Kirke” under annoncerne.
Velkommen til Kirken, mine børn er døbt I vores smukke kirke.