
Hyggelig, uhyggelig efterårsfest i Spar Nord Sæby
30. november 2022 - kl. 8:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag d. 28. oktober afholdt Spar Nord Sæby efterårsfest på parkeringspladsen bag banken.
Snobrød, ansigtsmaling, hygge og en konkurrence om en tur til Fri Spring i Sæby Spektrum var på programmet.
”Vi havde en super eftermiddag med de mange børn, forældre og bedsteforældre som mødte op, udtaler afdelingsdirektør i Spar Nord Sæby Lasse Stidsborg. Rødder og Vinger lavede et rigtig flot ildshow for os – de er bare rigtig dygtige, fortsætter Lasse Stidsborg.
Hele personalegruppen var alle flot udklædte og det er bare med til at gøre det ekstra sjovt, at gå på arbejde sådan en dag”, slutter Lasse Stidsborg.
Den heldige vinder af konkurrencen om en tur til Fri Spring blev Emilie Gottschalck som i søndags inviterede klassen med en tur i Sæby Spektrum. De havde en super eftermiddag og alle gav den fuld gas, så det var nogle trætte børn, som kunne hentes efter arrangementet var slut.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hyggelig, uhyggelig efterårsfest i Spar Nord Sæby' til en bekendt