Udtynding skal sikre ny generation af træer i Professorens Plantage

29. november 2022 - kl. 13:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Der foregår for øjeblikket en betydelig fældning af træer i Professorens Plantage ved Solsbækvej syd for Sæby.

Så meget, at en borger, hvis navn er redaktionen bekendt, har rettet henvendelse til Sæby Avis, fordi den pågældende finder fældningen så omfattende, at det kan synes problematisk. Læseren nærer herigennem håb om at få en afklaring af, hvad der reelt sker.

Den pågældende skriver bl.a.: ”Vi har haft sommerhus i Lyngsaa i mere end 50 år og er kommet i Professorens Plantage utallige gange. Da man anlagde gangstierne, der snor sig rundt i plantagen, blev det en fordel for mange, også kørestolsbrugere, der elsker at komme ud i naturen. For ca. 3 år siden fik vi et chok, da kæmpe maskiner havde pløjet sig igennem store områder og fældet mængder af store, gamle fyrretræer. Da vi forleden kom til plantagen, troede vi næppe vores egne øjne. Ødelæggelserne var større end sidst, og kæmpe stakke af fyr var stablet op til afhentning – af hvem?”

Borgmesteren har set på sagen

Redaktionen har kontaktet kommunen, hvor borgmester Birgit Stenbak Hansen i et svar dels har givet lidt historie om plantagen og dels en forklaring på, hvorfor der fældes.

Indledningsvis takker Birgit Hansen for borgerens interesse i det dejlige område og henviser samtidig til, at flittige skovgæster nok har bemærket, at der har været skovningsaktiviteter i fyrretræerne i Professorens Plantage den seneste tid.

”Det er nemlig nu ca. 75 år siden, at den tyske Professor Walther Engel (f. 1879 – d. 1974) stak de første fyrretræer i jorden i det, der dengang hed Solsbæk Plantage. Selvom Walther arbejdede ved DTU på Sjælland, var han fast sommergæst i Sæby, hvor han var kommet siden sidst i 1920’erne. Han forelskede sig i de store klitområder syd for byen, som han opkøbte og tilplantede. Professoren solgte i 1958 plantagen til Dronninglund Storskov, der solgte den videre til Sæby Købstadskommune i 1969 med henblik på rekreativ udvikling og udstykning af sommerhuse,” fortæller Birgit S. Hansen.

”Sådan er det stadigvæk. Professorens Plantage ejes af Frederikshavn Kommune og er et fantastisk aktiv mellem hav og land, der giver masser af rekreative muligheder for gæsterne og de faste brugere. Den 3,5 km lange sti snor sig gennem plantagen og binder området sammen med sommerhusene i Nørklit og Sønderklit og ved den populære shelter i syd, opføres der i denne tid 2 yderligere shelters til de mange besøgende,” oplyser borgmesteren.

Giver plads til nye træer og vitale kroner 

Birgit Hansen understreger, at når der kører en skovmaskine i skoven, er det ikke for at gøre det af med træerne, der er kulissen for det hele. Der tyndes i skovfyrrene for at give plads til mere vitale kroner på de resterende træer, så der dermed kan holdes længere på skoven.

Under fyrretræerne står der også egetræer i 3-5 meters højde, som kommer til at danne næste generation af træer i skoven. De skal gradvist have lys over en mangeårig periode for engang selv at tage over. Der er tyndet ca. 20 % af træerne (700 m³).

”Når vi gør det, sælges træet. I Danmark producerer vi kun selv 1/3 af det træ, vi bruger, og grundet situationen i Ukraine, hvor import af træ fra Rusland, Hviderusland og Ukraine er lukket, er der stor mangel på træ i Danmark og Europa – og særligt certificeret træ. Frederikshavn Kommunes skove – inklusiv Professorens Plantage – er dobbelt miljømærket (FSC + PEFC) og kan levere bæredygtigt dansk produceret træ. Skovfyrren i Professorens Plantage bruges til emballage, cellulose og varme (flis),” lyder forklaringen fra borgmesteren.

”Udover at dyrke skoven bæredygtigt ligger også 20 % af skoven urørt, hvor naturen råder 100 %. Indtægterne fra træet kommer skovene til gode igen i form af vedligehold af stier, shelters, p-pladser, skilte og lignende.”

Afslutningsvis lyder denne opfordring fra borgmesteren til kommunens borgere: ”Benyt lejligheden til at komme en tur ud at se på skoven og samle nogle fyrrekogler og grene til juledekorationen!”

Tekst: Per Rye