
Feriehus i Sæby Søbad – lige ved Nordstranden
26. november 2022 - kl. 5:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mæglerhuset Sæby: Investeringer behøver ikke være kedelige. Faktisk er det stik modsatte snarere tilfældet med denne lejlighed i Sæby Søbad, hvor du kan foretage en investering, du samtidig kan holde ferie i. Huset ligger fremragende i én af de bedste rækker, hvor du har få trin til én af Danmarks allerbedste badestrande. Derudover byder feriecentret på fine faciliteter, mens du får gåafstand til både det nye havnemiljø og bykernens gamle købstadsgader.
Dermed er mulighederne for god rentabilitet på plads, og med tanke på Sæbys sektorvækst inden for turisme er timingen også den helt rigtige. Kyststrækningen er smuk både sommer, vinter og skuldersæsoner, og det Blå Flag vejrer velfortjent på stranden foran det børnevenlige badevand.
Lejligheden ligger som et hyggeligt rækkehus med en smuk placering mod det grønne fællesareal. Man har anlagt terrasser på begge sider af huset, så du kan fange solstråler fra morgen til aften, mens der er legeplads og boldbane til glæde for de yngste feriegæster. Indenfor har feriehuset et normeret areal på 70 m2, som er fint udnyttet med to værelser samt køkken og stue.
I den ene side har de to værelser en ensartet størrelse, og de flankerer desuden badeværelset, som er udført med håndklædetørrer og bruseniche i matteret glas. Omvendt ligger køkkenet og stuen i åben forbindelse. Der er nyt armatur i køkkenet, nyt varmelegeme i varmtvandsbeholderen, og med brændeovn og en energieffektiv luft-til-luft-varmepumpe fra Panasonic er det nemt at holde en lun, behagelig temperatur. Endelig har du udgang til terrasserne mod henholdsvis nordøst og sydøst, hvor entréen har karakter af et lille vindfang.
Har du spørgsmål til stedet, ferielejligheden eller bare lyst til at høre mere? Så kontakt Mæglerhuset allerede i dag.
Mægler: Mæglerhuset Sæby
Adresse: Strandvej 162, 9300 Sæby
Sagsnr: 008180
Type: Fritids hus
Boligareal: 70 kvm2
Rum: 3
Værelser: 2
Antal plan: 1
Byggeår: 10985
Pris: 1.825.000,-
Ejerudgift/md.: kr. 2.507,-
Energimærke: ingen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Feriehus i Sæby Søbad – lige ved Nordstranden' til en bekendt