Hvordan får vi de unge til at blive i Frederikshavn?

Sociolog Eva Mærsk fra Syddansk Universitet i Esbjerg.

Hvordan får vi de unge til at blive i Frederikshavn?

29. september 2022 - kl. 11:17 - af

Er du ung, bliver det opfattet som naturligt at flytte til storbyen og kedeligt at blive boende i sin hjemby. Ifølge sociolog Eva Mærsk er det sådan, de unge og deres omgivelser tænker – og det er en af grundene til, at de flytter. Men nyt forskningsprojekt kan pege i retning af, hvordan vi ændrer det.

Der er langt mellem el-løbehjulene og Converse-skoene i Frederikshavn Kommune. Antallet af unge i den studieaktive alder i kommunen falder, fordi de klumper sig sammen i landets største byer. Danmarks nordligste kommune er dog ikke alene med den udfordring, for i mange af landets øvrige kommuner er tendensen den samme. Men et forskningsprojekt giver håb for, at tendensen kan ændres.

For hvad er det, de unge mangler i byer som Skagen, Frederikshavn og Sæby, siden de pakker flyttekasserne og rykker til Aalborg, Århus og København? Og hvad gør, at de senere i livet overvejer at komme tilbage igen? Det har sociolog Eva Mærsk fra Syddansk Universitet i Esbjerg undersøgt i sin PhD, som hun netop har forsvaret, og som hun fortæller om på scenen i Arena Nord til dette års Erhvervs Get-Together den 13. oktober.

Eva Mærsk kalder de unge, der ikke flytter fra deres hjemkommune til storbyerne for ”bliverne”. Ifølge hende, er den gængse opfattelse af ”bliverne”, at de er kedelige og konservative – i modsætning til ”flytterne”, som anses for eventyrlystne og ambitiøse. Men sådan er det nødvendigvis ikke i virkeligheden.

”Noget af det, jeg har fundet ud af, er, at vi overser rigtig mange potentialer hos de unge, der bliver. I virkeligheden er ”bliverne” rebellerne. Det er dem, der tør blive boende på trods af, at de har fået at vide fra alle sider, at der ikke sker noget som helst i byer, som for eksempel Frederikshavn,” siger Eva Mærsk og fortsætter:

”Og de, der bliver, har faktisk rigtig mange fordele. For eksempel et godt socialt netværk, en fod indenfor i foreningslivet og en god fornemmelse af det lokale erhvervsliv. Så det er ærgerligt, at vi hele tiden taler det ned at blive boende, for det er der ingen grund til. Tværtimod.”

Vi kan vende udviklingen

Fra regeringens side ønsker man, at der er unge jævnt fordelt i hele landet. For områderne uden unge, der på sigt kan blive til børnefamilier og dermed skabe en positiv befolkningsudvikling, vil komme til at mangle arbejdskraft og skattekroner i kommunekassen. Det kan gå ud over velfærden og væksten i området.

”Man vil rigtig gerne, også fra politisk side, have en balanceret befolkningssammensætning i Danmark. Men det er en svært at finde en balancegang i det, for fortællingen er, at hvis man skal blive til noget, så skal man langt væk fra der, hvor man er vokset op og egentligt helst til København,” siger Eva Mærsk. Hun fortsætter:

”Derfor skal man arbejde for at gøre de byer, der ikke er storbyer, til steder, hvor det er fedt at være barn og ung. Og arbejde for at tiltrække de unge, der er færdige med at uddanne sig i storbyerne, så de vender tilbage til deres hjemby efter de har gennemført en videregående uddannelse.”

Men hvad er det så, der gør, at unge synes, at et sted er fedt at være? Og hvordan får vi de unge til at vende hjem? Det giver Eva Mærsks forskningsprojekt et bud på, og det vil hun fortælle meget mere om, når hun giver indlæg ved Erhvervs Get-Together den 13. oktober i Arena Nord, som arrangeres af Skagen, Frederikshavn og Sæby erhvervsforeninger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvordan får vi de unge til at blive i Frederikshavn?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER