Læserbrev: Om retten til tidlig pension

Læserbrev: Om retten til tidlig pension

16. august 2022 - kl. 12:01 - af

I Nordjylland er der 72 procent af 3F’erne i alderen 40 til 59 år, som har smerter i løbet af en arbejdsdag. Danske arbejdere slider for Danmark, og har lige så meget ret til et værdigt pensionistliv, som det bedre borgerskab i Gentofte.

Af Finn Jenne, formand 3F Frederikshavn og Henning Overgaard, forbunds-formand for 3F.

Når vores medlemmer står op om morgen, står de op med glæde og stolthed. De står op og trækker i arbejdstøjet. Mange af dem har gjort det i 20, 30 eller 40 år uden at beklage sig. De udfører et solidt stykke arbejde, sørger for at hjulene kører rundt og troligt betaler deres skat.

Desværre er det også vores medlemmer, der står op om morgenen og må tage Panodil eller noget stærkere fra lægen for at komme igennem dagens arbejde. For vores medlemmer er i smerter. Faktisk har 72 procent af vores medlemmer fra 40 til 59 år smerter i løbet af deres arbejdsdag. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for 3F.

Det er mange. Alt for mange. Det er et problem, der ikke blot kalder på, at arbejdsgiverne må tage deres ansvar seriøst, og sikre et bedre og sundere arbejdsmiljø. Det er et problem, der tydeliggør, hvor vigtigt det er, at vi har fået retten til tidlig pension.

Alligevel sidder der borgerlige politikere, som Søren Pape Poulsen, der mener, at den danske lønmodtager klynker, og skal arbejde til arme og ben er ved at falde af.

Hvorfor skal dem, der har arbejdet længst også være dem, som skal lide mest?

Det kan ikke være rigtig, at den danske lønmodtager både skal betale med løn og krop, for at advokater og arkitekter skal gå rundt på golfbanen, og nyde deres otium.

25 procent af vores medlemmer i alderen 40 til 59 år må tage receptpligtig medicin fra lægen for at passe deres arbejde. Det er hver fjerde, som har så voldsomme smerter, at en Panodil ikke er nok. Og skal de høre på, at de tager af kassen for at sidde i sofaen.

Vores medlemmer ønsker blot at have samme mulighed for at lege med deres børnebørn på samme måde, som dem der tager lange uddannelser og først kom på arbejdsmarkedet, da de var omkring 30 år.

Det er derfor, at 3F i disse dage er ude med budskabet om, at hvis pensionsalderen skal stige, så skal den tidlige pension følge med. Den skal følge med, så man i 2030 skal kunne gå på tidlig pension fire år før sin folkepension, og ikke kun tre år før, som det er i dag.

Den danske arbejder har lige så meget ret til et værdigt pensionsliv, som den danske akademiker. Derfor skal retten til tidlig pension sættes op fra tre til fire år.

Retten til et værdigt liv på pension er ikke noget, som kun hører akademikeren i Gentofte og Rudersdal til. Retten til en pension uden smerter er også noget, vi skal have i Frederikshavn og Læsø kommuner.

En kommentar til “Læserbrev: Om retten til tidlig pension” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Læserbrev: Om retten til tidlig pension”

  • Hvor er det godt, at i kæmper for tidlig pension for os arbejdere. Men men men.
    MEN der er en langt større sag, angående tidlig pension / efterløn i skal kæmpe for. Hvor er det uretfærdigt, at dem der selv sparer sammen til pension, bliver SÅ kraftigt modregnet, når de vælger pension / efterløn.
    Selv mister jeg 2/3 af efterløn, hvor andre
    der IKKE har sparet sammen, får fuld udbetaling !!! HVORFOR

    NU må i fagforeninger få fingeren ud, og kæmpe for retfærdighed for jeres medlemmer.

    Glæder mig til at høre jeres og andres mening.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Om retten til tidlig pension' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger