Ny hjemmeside inspirerer til lokale naturoplevelser

Ny hjemmeside inspirerer til lokale naturoplevelser

11. august 2022 - kl. 7:55 - af

Få inspiration og endnu mere viden om de fantastiske naturperler, der omgiver os i Frederikshavn kommune. Vil du vide, hvor der er gode shelterpladser, mountainbikespor, vandrestier eller kunne du tænke dig at deltage i et eller flere af årets naturarrangementer, så klik ind på kommunens nye naturhjemmeside.

Uanset om man er til sand mellem tæerne, en dukkert på stranden, vandretur i bakkerne, svampejagt under bøgetræerne eller vil gå på opdagelse i den vilde klithede, så er der rig mulighed for det, lige her i Danmarks nordligste kommune.

Og mangler du inspiration til din og familiens næste naturoplevelse, så er der nu hjælp at hente. Frederikshavn Kommune er klar med en ny hjemmeside, der skal inspirere borgere og gæster til aktiviteter og oplevelser i den fantastiske og meget alsidige natur, vi har i Frederikshavn kommune. Et slaraffenland af grønne, gratis oplevelser, der bare venter på at blive udforsket.

Naturoplevelserne står i kø overalt i vores kommune, og med den nye hjemmeside, håber vi, at endnu flere får øjnene op for alt det, man kan opleve i den. Vi er rige på natur her hos os, og der er naturområder, som ikke findes særlig mange andre steder. Det vil vi gerne gøre endnu mere synligt for borgere og gæster, siger Karsten Thomsen, formand for Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune.

Naturoplevelser for alle

På den nye hjemmeside kan man finde alt fra beskrivelser af unikke naturområder, strande, skove, biodiversitetsprojekter – til forskellige guides til friluftsliv med shelterpladser, vandrestier, cykelruter, ridestier, fiskeri, aktiviteter ved kysten samt til årets naturarrangementer og kurser med naturvejlederen.

Førhen var meget af informationen samlet i fysiske foldere, men nu er alle informationerne digitalt tilgængelige på hjemmesiden. Her kan man også læse om kommunens deltagelse i Miljøministeriets dyst ”Danmarks VILDESTE Kommune” – og de projekter, der er sat i værk for at styrke biodiversiteten og passe godt på naturen.

Den nye hjemmeside kan findes her: http://natur.frederikshavn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny hjemmeside inspirerer til lokale naturoplevelser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER