Spildevandsplan klar til politisk vedtagelse

Arkivfoto: Frederikshavn Spildevand A/S

Spildevandsplan klar til politisk vedtagelse

5. august 2022 - kl. 10:34 - af

Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Spildevand A/S har i samarbejde udarbejdet et forslag til en ny spildevandsplan. Forslaget har været i offentlig høring og er nu klar til politisk vedtagelse. Det er derfor sat på dagsordenen for næste møde i Plan- og Miljøudvalget den 8. august.

Forslaget til spildevandsplanen sætter rammerne for håndtering af spildevand i Frederikshavn Kommune i perioden 2020-2029. Der udarbejdes løbende tillæg til spildevandsplanen i det omfang, der er behov for det, i planperioden.

I planperioden vil det være i Strandby, en stor del af Skagen Øst, et større område i Frederikshavn omkring Saltebakken og i Slagterivej-kvarteret i Sæby, at der foretages systematisk kloakfornyelse og omkloakering fra fælleskloak til separatkloak.

Desuden vil der blive igangsat undersøgelser, som skal afklare behovet for særlige indsatser i forhold til udledninger fra kloak til vandområder, f.eks. udledninger til Nyholmstrand i Frederikshavn.

Planlagt kloakfornyelse og nykloakering betyder, at der i planperioden vil komme flere nye regnvandsudløb til vandområderne i kommunen. Til gengæld planlægges 6 overløbsbygværker nedlagt, hvor blandet regnvand og spildevand udledes til havet i situationer med ekstremnedbør.

Der arbejdes ligeledes videre med øget lokal håndtering af regnvand og med etablering af store, naturligt udformede og rekreative regnvandsbassiner.

Klimaændringer og klimatilpasning vigtige parametre

Det bemærkes i dagsordenen, at forventede klimaændringer og klimatilpasning er vigtige parametre i forslaget til spildevandsplanen, hvor der er fokus på håndteringen af større og mere ekstreme regnhændelser.

Planforslaget har fra slutningen af marts til den 23. maj i år været i 8 ugers offentlig høring. Der er i høringsperioden indkommet samlet 5 bemærkninger til planforslaget. Bemærkningerne har ikke givet anledninger til ændringer i selve spildevandsplanen.

Af de 5 bemærkninger er 3 af dem konkrete spørgsmål til enkeltejendomme, hvor der er givet direkte tilbagemelding. De sidste 2 af bemærkningerne er fra Frederikshavn Spildevand A/S og drejer sig om kortmaterialet.

Der er udarbejdet en miljøvurdering af spildevandsplanen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen konkluderer, at spildevandsplanen kan gennemføres uden væsentlige indvirkninger på miljø eller mennesker m.v.

Der er ligeledes vedhæftet en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensynet er integreret i planen, samt hvordan de udtalelser, der er fremkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.

Kommunens Center for Teknik og Miljø indstiller til politikerne, at Spildevandsplan 2020 vedtages.

Forslaget ses her i elektronisk udgave: https://frederikshavn.viewer.dkplan.niras.dk/plan/11#/

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spildevandsplan klar til politisk vedtagelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER