
Mette Hardam
Venstre i Frederikshavns Kommune afholder sommermøde
2. august 2022 - kl. 12:21 - af Thea Bom Rasmussen
Igen i år indbyder Venstre i Frederikshavn til sommermøde, der afholdes i skønne omgivelser på Herregården Knudseje ved Dybvad.
Sommermødet er en hyggelig tradition, hvor vi samles til god mad, og hvor snakken går lystigt, mens der efter maden og kaffen er taler fra to Venstre politikere.
I år er den ene taler lederen af Venstres byrådsgruppe Mette Hardam, som oven i byrådsarbejdet, er blevet valgt til Frederikshavns kredsens folketingskandidat. Der venter meget snart en spændende valgkamp, hvor Mette skal møde vælgerne.
Den anden taler er en af Venstres mest erfarne folketingsmedlemmer, Troels Lund Poulsen.
Troels Lund Poulsen der i det nuværende folketing er finansordfører, er valgt i Hedensted kredsen i Østjylland, har mange års politiske erfaring bl.a. gennem flere ministerposter senest, som Beskæftigelseminister indtil juni 2019.
Vi ser frem til at byde velkommen til dette års sommermøde, som finder sted mandag den 15. august kl. 18. Alle er velkommen, men tilmelding er nødvendig.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Venstre i Frederikshavns Kommune afholder sommermøde' til en bekendt