Lokalpolitisk ferie er snart slut

Lokalpolitisk ferie er snart slut

25. juli 2022 - kl. 13:01 - af

Sommerferien for Byrådet og de lokalpolitiske udvalg synger nu på sidste vers. I starten af august tager politikerne i de forskellige udvalg på ny fat på efterårets debatter og beslutninger.

I hele juli måned har borgmester Birgit Stenbak Hansen (A) således ikke haft åbent for træffetider.

Teknisk Udvalg har næste møde den 7. august. Udvalget har 7 medlemmer. Formand for udvalget er Karsten Thomsen (A). Udvalget tager sig bl.a. af offentlige og private veje, spildevand og vandforsyning (de kommunale vandværker), varmeforsyning (dog ikke særskilte selskaber), drift og vedligeholdelse af kommunale havne, skove, parker, vandløb og campingpladser, legepladser og badestrande samt samarbejde med private og selvejende institutioner inden for det tekniske område.

Social- og Sundhedsudvalget har 7 medlemmer. Næste mødedato for dette udvalg bliver den 8. august. Ole Rørbæk Jensen (A) er formand for udvalget. Social- og Sundhedsudvalget træffer bl.a. beslutninger om hjemmehjælp og hjemmesygepleje, ældre (herunder aktivitetstilbud, plejecentre og ældreboliger), tilbud til mennesker med en psykisk lidelse (f.eks. væresteder, bostøtte i eget hjem og institutioner) samt boliger og beskyttet beskæftigelse til mennesker med et handicap.

Også Plan- og Miljøudvalget tager fat på efterårets møderække den 8. august om eftermiddagen. Udvalget har ligeledes 7 medlemmer. Plan- og miljøudvalget træffer bl.a. beslutninger om myndighedsopgaver inden for affald og forsyningsområdet (vand, varme, el og spildevand), Planloven (kommuneplan og lokalplaner), naturbeskyttelse, byggeri, byfornyelse og boligforbedring, taxabevilliger samt gadenavne rundt om i kommunen. Udvalgets formand er Peter E. Nielsen (A).

Onsdag den 10. august om eftermiddagen tager Børne- og Ungdomsudvalget fat på den første dagsorden efter sommerferien. Børne- og Ungdomsudvalget har 7 medlemmer med Christina Lykke Eriksen (F) som formand. Børne- og Ungdomsudvalget træffer bl.a. beslutninger om børnepasning (dagpleje, vuggestue og børnehaver), folkeskoler, specialundervisning og skolefritidsordninger, ungdomsskolen, klubtilbud og SSP (lokalt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi), sundhedspleje og forebyggende sundhedsfremme for børn, psykologisk og pædagogisk rådgivning samt samarbejde med selvejende institutioner på børne- og ungeområdet.

Den 10. august gælder det også Arbejdsmarkedsudvalgets politiske efterår. Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på beskæftigelsesområdet. Formand er John Karlsson (A).

Torsdag den 11. august står Kultur og Fritidsudvalget for tur. Udvalget har 7 medlemmer. Det træffer bl.a. beslutninger om kulturhuse, teatre og museer, fritids- og idrætsanlæg, folkeoplysning, bibliotek, musik- og billedskole samt den kollektive trafik. Peter Laigaard (C) er formand for udvalget.

Økonomiudvalget afventer beslutninger i de øvrige udvalg. Derved mødes Økonomiudvalget først næste gang den 17. august. Økonomiudvalget har 7 medlemmer, og borgmesteren er ”født” formand for udvalget. Økonomiudvalget træffer bl.a. beslutninger om erhvervsudvikling og turisme, forhold vedrørende landdistrikterne, kommunens budget og regnskab (herunder kasse- og regnskabsregulativ), køb, salg og udlejning af kommunens faste ejendomme, løn- og personaleforhold for kommunens ansatte samt tilsyn vedr. løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner i kommunen samt forsikring af kommunens værdier og tilsyn med kommunens ejendomme.

Når det gælder Byrådet, skal vi helt hen til den 24. august om aftenen, før der er berammet et nyt byrådsmøde. Skulle nogen have glemt, hvorledes de 29 byrådsmedlemmer ser ud, er der her et link, hvor man kan tage dem i øjesyn: https://www.frederikshavn.dk/politik/byrad/frederikshavn-byrad/

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokalpolitisk ferie er snart slut' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER