Indlæg: Skal de udsatte gemmes væk?

Indlæg: Skal de udsatte gemmes væk?

24. maj 2022 - kl. 0:54 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Soraya Kaka Khan.

Jeg er enig i, at vi skal have et rigtig godt Værested til vores udsatte i Kommunen, MEN det skal ikke være med den begrundelse, at vi føler os utrygge!

At nogle mennesker føler sig utrygge ved udsatte som står ved Rema 1000, Føtex eller på stationen betyder jo ikke, at der rent faktisk er grund til at føle sig utryg.

Jeg står lidt uforstående overfor ældrerådets holdning om, at de udsatte er blevet mere synlige og tiltrækker flere udsatte, og derfor vil de gerne have et Værested. Hvorfor? Skal de gemmes væk?

Vi skal ikke træffe beslutninger om et Værested på grundlag af gisninger og fordomme omkring andre mennesker. Det er et skråplan at komme ind på. Det skal være af saglige og faglige grunde, hvis der skal tales om et nyt Værested.

De grunde kan jeg sagtens finde mange af – Vi skal som Kommune passe på vores udsatte. Vi skal give de udsatte de grundlæggende ting i livet, som de ikke selv er i stand til at opretholde – her under også muligheden for et sted at være når tingene bliver svære og netværket ikke er der og når de ikke er målgruppen for arbejdsmarkedet og det øvrige foreningsliv. Vi andre socialiserer os i andre sammenhæng, hvor vi har arbejde, har fælles interesser og fælles venner. Det gør de udsatte også – bare under andre omstændigheder (og meget svære vilkår) og uden for arbejdsmarkedet, og det det kan være svære at sætte sig ind i for den helt almindelige borger.

Når alt kommer til alt har udsatte gruppen tit og ofte kun hinanden og måske er pladsen ved Rema 1000, Føtex eller inde i gangen på stationen nogens ”hjem”

Ydermere kan og skal vi ikke som samfund bestemme hvor mennesker skal opholde sig på offentlige steder. Alle har lige så meget ret til at samles som alle mulige andre herunder blandt andet unge mennesker som er i bybilledet, så længe de opfører sig ordentligt. Vi skal IKKE gemme nogen væk fordi vi ikke synes de passer ind i gadebilledet.

Jeg har personligt aldrig følt mig utryg når jeg går i Rema 1000 eller andre steder hvor de færdes. Tvært imod har jeg fået en snak og et par gode grin med flere af dem, hvor de er høflige og venlige også inde på banegårdens ventesal.

Så lad os ikke være så dømmende og lad os tale om et Værested med den menneskelige vinkel på i stedet for at udskamme en gruppe mennesker, som ikke har muligheder som du og jeg!

Og hvem gider i øvrigt sidde inden for i det gode vejr! Udsat eller ej! Med venlig hilsen

En kommentar til “Indlæg: Skal de udsatte gemmes væk?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Indlæg: Skal de udsatte gemmes væk?”

  • Susanne Larsen

    Jeg synes ikke at der nogen der skal gemmes væk. Men man skal opføre sig ordentligt lige godt hvem man er.
    Det er altså bare ikke altid rosenrødt at være tilskuere til hvad der sker ved Rema 1000/ banegården.
    Det kan være utrygt at være ved banegården når de råber, slås indbyrdes. Det gælder både sommer og vinter. Vores familie på 4 bruger den offentlige transport i Frederikshavn hver dag.
    De skal lade være med at råbe kvinder an og lade de unge mennesker være i fred når de skal med offentlig transport. 2 gange er min søn blevet blevet taget i armen og holdt i fast greb da han gik forbi dem og det var altså ikke sjovt for en som lige var startet på ungdomsuddannelse. Han ville ikke anmelde noget efterfølgende.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indlæg: Skal de udsatte gemmes væk?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger