315 elever fra Frederikshavn Handelsskole på studietur

315 elever fra Frederikshavn Handelsskole på studietur

20. maj 2022 - kl. 5:21 - af

Gangene på Frederikshavn Handelsskole har været mere stille end vanligt i april og maj måned. Hele 12 klasser har nemlig været på studietur forskellige steder i Europa.

Verden er endelig åbnet fuldt på for rejser igen. Det kan mærkes på Frederikshavn Handelsskole, der har haft ekstraordinær stor aktivitet på studieture for elever på både 1., 2. og 3. årgang. Hele 12 klasser og dermed 315 elever har været afsted på studietur i foråret.

– Vi er utrolig glade for, at vi igen har mulighed for at rejse med vores elever. Det er en vigtig del af deres dannelse og uddannelse her på skolen at rejse ud i verden, hvor de bliver klogere på et andet land og kultur. I alle fag har vi et globalt perspektiv i undervisningen, og virtuelle møder med personer og virksomheder fra andre lande er en del af hverdagen. Der er dog intet, der slår at rejse ud og se og mærke en kultur og få en fælles oplevelse med sine klassekammerater. Den oplevelse kan vi heldigvis give vores elever igen, siger rektor Mik Ingenuus.

Destinationen for de mange studieture har heddet Bruxelles, Bilbao, Madrid, Malaga, Barcelona, Salzburg og København. Oprindeligt var nogle af studieturene planlagt til Baltikum, men blev lavet om til Spanien pga. krigen i Ukraine.

Skole, praktik og sightseeing
2F er som den sidste klasse vendt hjem fra udlandet. De har været i Salzburg i Østrig i 14 dage, som del af en Erasmus+ studietur. På en studietur i regi af EU’s Erasmus+ program går eleverne i skole den første uge, mens den derefter står på en uges praktik, som plejer at være en lærerig og mindeværdig oplevelse. I år var eleverne i praktik så forskellige steder som en børnehave, fritidshjem, hoteller og supermarkeder. Derudover var der tid til sightseeing og kulturelle oplevelser.

Lea Vestergaard Rævdal var i praktik i en børnehave:

– Vi var nødt til at tale tysk, fordi børnene ikke kunne andet. Pædagogerne talte også tysk til os hele tiden. Det var fint, at man ikke behøvede at bekymre sig om grammatikken for alle forstod os alligevel. Børnehaven var katolsk, så vi bad bøn inden måltiderne.

Emma Marie Aagaard har nydt turen med klassen og kom ud af sin komfort zone i praktikken.

– Det har været rigtig hyggeligt at være sammen med klassen på en anden måde end i klasseværelset. I praktikken var jeg på hotel, og jeg kom lidt ud af min komfort zone. Det var ikke de kendte faste rammer og alt var nyt. Man var nødt til at kommunikere på tysk, da de andre medarbejdere ikke forstod så meget engelsk. Det var godt for mig.

Nu venter eksaminer, en sommerferie og – for afgangseleverne – en studenterhue på Frederikshavn Handelsskole.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '315 elever fra Frederikshavn Handelsskole på studietur' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER