
Vi kan meget – sammen kan vi mere
2. marts 2022 - kl. 8:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn kommune og ”projekt styrk fællesskab” inviterer til samarbejdsbørs om ældre.
Projekt Styrk Fællesskabet har igennem de seneste tre år arbejdet med at forebygge og reducere ensomhed blandt ældre hjemmehjælpsmodtagere i samarbejde med civilsamfundet; kirker, foreninger, kulturinstitutioner og andre ildsjæle. Projekt Styrk Fællesskabet er forankret på kommunes aktivitetsområde for ældre. Nu er projektet ved at være ved vejs ende, hvor der nu arrangeres sidste temadag.
– Tiden er gået lynhurtigt. Selvom pandemien jo også har sat sine spor i projektet, så er vi lykkes rigtig godt, udtaler projektleder Ulla Hariet Jensen.
Med temadagen Samarbejdsbørsen Stærke Fællesskaber for Ældre i Frederikshavn Kommune sætter vi punktum for projektperioden, men sår frø til nye spirende samarbejder på tværs af kommune og civilsamfund, øge kendskabet til hinanden og hinandens virke. Alt sammen for at nå det fælles mål; at øge trivsel og mindske ensomheden blandt ældre i Frederikshavn Kommune.
– Vi har igennem de sidste tre år oplevet en kæmpe opbakning og stor vilje til at lave noget for ensomme ældre. Derfor inviterer vi nye og nuværende samarbejdspartnere til mere inspiration, så kommunens ældre borgere får flere valg på paletten af aktiviteter, siger Ulla Hariet Jensen
Samarbejdsbørsen varer 3 timer med én seance om formiddagen og igen om eftermiddagen den 15. marts. Det bliver en blanding af oplæg, dialog og skabe relationer og få kendskab til hinandens aktiviteter. Dagens oplægsholder har selv haft mange ideer i luften og erkender, at ikke alt lykkes. Men så kan man måske re- tænke sin ide, finde en ny samarbejdspartner eller måske skrotte den. Det bliver hele panelet klogere på, efter Steen Heftholm er færdig med sit oplæg.
Vi vil rigtig gerne i kontakt med foreninger, organisationer, tilbud og lign, der også har samme målgruppe og som kan se muligheder i netværk, samarbejde og evt. op starte eller udvide tilbud.
Har du en relation til ovenstående, en god ide eller selv er ildsjæl, så er du velkommen til at deltage gratis på temadagen. Du skal blot kontakte Ulla Hariet for mere info på ulhj@frederikshavn.dk eller telefon: 24 21 55 84.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vi kan meget – sammen kan vi mere' til en bekendt