Tvungen og nødvendig fødselshjælp

Tvungen og nødvendig fødselshjælp

20. oktober 2021 - kl. 6:06 - af

Iført waders og i vand til midt på livet, med el-apparat, net og opbevaringskasse, kunne en engageret gruppe lystfiskere forgangne weekend følges af interesserede Sæby borgere, der var mødt talrigt op på vejbroen over Sæby Å.

Op mod stemmeværket var koncentrationen af gydemodne havørreder som sædvanlig stor, da deres medfødte instinkter kalder dem tilbage til det vandløb, hvorfra de selv blev udklækket i sin tid. Og de sammenstimlede fisk har mødt samme hindring, som deres egne forældre for 4-5 år siden også mødte: et stemmeværk der ikke tillader naturlig faunapassage.

Hvis slægten skal videreføres, skal den have fødselshjælp, og det er det lystfiskerne er i færd med. Fisken bedøves at et let elektrisk stød og bæres forsigtigt op over stemmeværket, hvor de søsættes på den sikre side – og uhindret herefter kan fortsætte deres vandring op mod deres naturlige gydesteder.

For 4 år siden – ved forrige kommunevalg – gik bølgerne højt mellem politikerne og de grupper, der har interesse i enten at bevare stemmeværket uændret, eller i at tilpasse det til de lovkrav der helt umisforståeligt kræver fri faunapassage.

Lystfiskerne blev omklamret af stemmefiskere fra de politiske partier, der lovede en hurtig løsning på interessekonflikten. Derefter skete der… intet!

Sagen er følsom, siger man fra det parti, der med sit solide flertal helt alene sidder på kommunens politiske magt.

Der er bredejere, der er bekymret for den vandsænkning en faunapassage vil medføre nogle hundrede meter opstrøms. Der er nostalgiske Sæby Borgere, der slet ikke kan forestille sig at stemmeværket ændres overhovedet – og som helt ignorerer selve tanken om, at der kan laves et projekt, der både visuelt og miljømæssigt kan give området omkring den smukke gamle mølle et tiltrængt løft. Skitserne og tegningerne har været tilgængelige i årevis.

Og så er der lystfiskerne, der har lovgivningen på deres side, og som i princippet bare kan vente på, at de statslige myndigheder bliver trætte af den endeløse politiske forhalingsproces og i stedet udsteder et dekret om, hvordan problemet skal løses – og hvor den kommunale indflydelse vil blive minimal og den kommunale regning maksimal.

Lad os nu få det problem med møllen og stemmeværket løst en gang for alle. Lad os i fællesskab få lavet det projekt, der både æstetisk og funktionelt lever op til både flertallets ønsker og lovgivningens krav. Der behøver ikke at gå fire år mere.

I en kommune der gerne vil være grøn, og som støtter op om såvel fauna som biodiversitet – i det mindste når der holdes skåltaler – burde det ikke være så svært!

Søren Visti Jensen
Byrådskandidat
SF

3 kommentarer til “Tvungen og nødvendig fødselshjælp” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Tvungen og nødvendig fødselshjælp”

  • Naturen skabte et system, hvor fisk kæmper sig op gennem floder og vandfald for at nå gydepladsen.
    Hvor er det ondskabsfuld med så megen modgang for de stakkels fisk.
    Vil SF og “naturelskere” ud med dynamit og gummiged, for at fjerne alle naturskabte vandfald i alle verdens lande ?

    Ikke alle fisk klarer de naturlige forhindringer, og skaber dermed naturlig selektion, hvor kun de dygtigste og stærkeste fører arten videre.

    Det har været sådan i millioner af år, og så beklager EU sig over at “onde” sæbynitter byggede møllen og stemmeværket.

    EU er monstret her, ikke stemmeværket. Lad os fjerne EU, een gang for alle.

  • Jesper Christensen

    Du har fuldstændig ret Carsten når du skriver “ naturen” skabte et system.
    Men du glemte lige at skrive “uden menneskelig indblanding i form af spærringer”, men det vil jo bare udstille din viden eller mangel på samme.
    Du kan være glad for du ikke er en fisk, så var dine dage talte.

  • Hvis vi tager Jesper Christensens argument om “menneskelig indblanding” til det ekstreme,
    så er eneste vej ud af problemerne, at fjerne mennesket og alt vi har skabt fra Den Blå Planet.
    Først da har naturen frit spil.

    Der ryger jo også et stort stykke åben natur, når man etablerer ny bydel på Sæby Bakker.
    “Menneskeskabt indblanding” ja, men hvornår siger mennesket selv stop ?

    Der er snart 8 mia, og antallet stiger eksplosivt.

    EU har lige begrænset torskekvoterne med 80%,
    og så beskylder Jesper Christensen mig for at være svagt begavet, fordi jeg tillader mig at have en anden holdning til stemmeværket end EU og sportsfiskerforeningen.
    Godt jeg ikke er erhvervsfisker.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tvungen og nødvendig fødselshjælp' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER