Ny sorggruppe ved Sæby Kirke

Ny sorggruppe ved Sæby Kirke

12. oktober 2021 - kl. 6:11 - af

Tiden læger ikke alle sår. Denne alt for udbredte kliché gør kun ondt værre.

De begivenheder, som vi har været udsat for, kan aldrig og skal aldrig slettes af vores erindring. Men med den nødvendige støtte og vejledning, holder såret til sidst op med at bløde og man kan komme styrket videre med sit liv. Tab af ens elskede medfører sorg. Det er vigtigt, at sorgen får sin plads og sorgens følelser bliver forløst.

Sæby Sogns sorggruppe for efterladte er for alle, der på den ene eller anden måde er blevet efterladt. I gruppen mødes vi for at tale om de svære følelser og udveksle erfaringer. Det er vort håb er, at vi kan opbygge et menneskeligt fællesskab, hvor alle føler sig trygge og efterfølgende kan bære det ubærlige. Der er plads til at tale om tabet, få lov til at græde, få lov at lytte og blive lyttet til. Erfare, at du ikke er alene. Der er plads til at fortælle om alle de gode minder, man har delt med den, som ikke er der længere. Der er plads til at omgås sorgen og smerten på en måde, så livet ikke går helt i stykker.

Der kan også være plads til at tale om alle de praktiske gøremål, som den anden altid har taget sig af. Nu er det dig selv, der skal klare det og hvordan gør man så?

Sorggruppen mødes seks gange. Har du lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte sognepræst Viggo Ernst Thomsen, Sæby Kirke (Mobil 51 64 45 90), som også kan oplyse, hvornår sorggruppen begynder.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny sorggruppe ved Sæby Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER