Førerløs Toyota i brand – fik hjemve

Førerløs Toyota i brand – fik hjemve

26. juli 2021 - kl. 14:49 - af

Lige over middag var 2 mænd i gang med at læsse en trailer på Bouetvej i Sæby, men mens de var ved at bakse med den traktor, der skulle læsses, startede bilen og kørte afsted fra vejkanten, hvor den stod parkeret.
Bilen havde stadig traileren efter, da den kørte afsted, men “tabte” under kørslen sliskerne, som skulle bruges ved læsningen. Efter 30-40 meter op af vejen, endte bilen med at brage ind i en sten og et hegn på den adresse, hvor den normalt har hjemme.

Årsagen til at bilen startede og kørte selv, skyldes formentlig en kortslutning i ledningsnettet, og det var derfor heller ikke muligt, sådan umiddelbart at slukke den igen, da den var forulykket på hjemadressen. Gentagne gange forsøgte den at starte sig selv, inden den gik helt ud.
På daværende tidspunkt var der ild i instrumentbordet, og en kammerat til indehaveren af bilen skyndte sig derfor at hente en pulverslukker i fyrrummet ved huset og fik begrænset ilden og dermed spredning til både hæk, hegn og tørt græs, lige hvor bilen havde valgt at standse.

Beredskabet fra Sæby var hurtigt på stedet og kunne efter en kort efterslukning igen forlade adressen. Ingen personer kom til skade i forbindelse med uheldet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Førerløs Toyota i brand - fik hjemve' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER