Far til fire-film søndag aften foregår i Sæby

Foto fra danskefilm.dk

Far til fire-film søndag aften foregår i Sæby

18. juli 2021 - kl. 16:59 - af

TV Charlie blænder i aften kl. 20,55 op for en af det helt gamle Far til fire-film. Titlen er ”Far til fire på landet”. I filmen, som er indspillet tilbage i 1955, indgår en hel masser lokationer fra Sæby.

Lille Per spilles af Ole Neumann. Karl Stegger spiller far, Birgitte Price spiller Søs, Rudi Hansen er Mie og Peter Malberg er Onkel Anders.

Blandt stederne i Sæby nævnes Strandgade 35, Algade, Pindborggade, Sæby Havn, Sæby Havneindkøb og Sæby Kirke.

Under Danske film nævnes det, Lille Per normalt ikke var bange for noget, men under optagelserne i Sæby blev han virkelig forskrækket, og det skyldtes udelukkende, at Otto Møller Jensen – hans ældre bror Ole i filmen – og den 14-årige Hans Henrik Dahl, som fru Alice O’Fredericks havde fundet på Hellerup Gymnasium, i en dramatisk scene spillede så realistisk, at Lille Per troede det hele var alvor.
Det er et afsnit af filmen, hvor de tre drenge er sejlet ud i en gammel robåd, som de har fundet på stranden, og som viser sig at være utæt. Da vandet begynder at stige i båden, springer Otto Møller Jensen og hans kammerat i søen for at lette dens vægt, og ifølge manuskriptet får Otto pludselig krampe og råber: “Jeg kan ikke mere”, og kammeraten kæmper modigt for at redde ham.
Under optagelserne af denne scene, hvor der i forvejen var truffet alle mulige sikkerhedsforanstaltninger, blev Lille Per grebet af panik – de andres fascinerende og ægte spil havde fået ham til at tro, at det var dødsens alvor. Før man kunne gå videre med optagelserne, måtte fru Alice O’Fredericks, der befandt sig om bord i en kutter, berolige den lille fyr.
Men heller ikke Lille Per var skuespiller for ingenting. Trods den angst han var i, glemte han ikke sine replikker.

Filmen er instrueret af Alice O’Fredericks.

Filmen vises også bl.a. tirsdag den 20. juli kl. 22,20, onsdag den 21. juli kl. 20,45 og søndag den 25. juli kl. 16,30

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Far til fire-film søndag aften foregår i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER