Få HPV-vaccineret din 14-15 årige dreng, inden tilbuddet udløber

Få HPV-vaccineret din 14-15 årige dreng, inden tilbuddet udløber

17. juni 2021 - kl. 9:42 - af

Redaktionen har modtaget denne opfordring fra Elin Jakobsen, næstformand, Kræftens Bekæmpelse Frederikshavn lokalforening.

HPV-vaccination kan beskytte både piger og drenge mod en række alvorlige kræftsygdomme, og derfor vil vi i Frederikshavn Lokalforening for Kræftens Bekæmpelse gøre opmærksom på et gratis tilbud til drenge, der udløber i år.

HPV-vaccination er en del af børnevaccinationsprogrammet for piger og drenge, når de fylder 12 år. Tilbuddet til drenge blev indført i 2019 og gælder kun drenge født efter 1. juli 2007. Derfor er der lavet et midlertidigt tilbud om gratis vaccination for drenge født i 2006 og første halvdel af 2007. Desværre er det langt fra alle 14-15-årige drenge i Frederikshavn kommune, der har taget imod det – faktisk kun 5 ud af 10.

1. juli er sidste chance, hvis man vil have alle stik gratis.

– Det ville være ubærligt, hvis en dreng og hans forældre ikke har kendt til denne mulighed, og drengen så senere i livet får en kræftsygdom, han kunne have undgået ved at blive HPV-vaccineret. Det er derfor vigtigt for os i Frederikshavn Lokalforening at gøre opmærksom på tilbuddet, så flere kan få bestilt tid ved egen læge hurtigst muligt.

Generelt er tilbuddet til de 12-årige blevet taget rigtig godt imod her i Frederikshavn kommune, men netop gruppen af 14-15 årige drenge, der er omfattet af det midlertidige tilbud, halter bagefter. Vi ved, at mange forældre ikke kender til det midlertidige tilbud og savner viden om, hvad HPV-vaccination beskytter mod. Kort og godt, så har vi har en vaccine, der kan beskytte mod kræft. Lad os sammen sørge for, at flest mulige af de 14-15-årige får første stik inden 1. juli.

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Få HPV-vaccineret din 14-15 årige dreng, inden tilbuddet udløber' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER