Sæby Kirke løfter sløret for et omfattende sommerprogram

Sæby Kirke løfter sløret for et omfattende sommerprogram

15. juni 2021 - kl. 9:09 - af

Den store hvide kirke midt i Sæby er åben i dagtimerne – også igennem hele sommeren. Her er både fastboende og turister velkommen til at nyde rummets storhed og svale stilhed og at se de mange, smukke, nyrestaurerede kalkmalerier. Her kan munkestolene også opleves. Her sad eleverne, da der var latinskole i Sæby fra 1549-1739. Og de var dygtige – også med en kniv. Det vidner de hele 52 indridsede skibe i træstolene om. Også dengang forlystede eleverne sig med andet end at høre efter. Det kan blive en sommersport at finde alle 52 skibe.

Hver søndag kl. 10 er der højmesse i kirken ved en af de tre præster Viggo Ernst Thomsen, Keld Skovgård eller Peter Jessen. Sommertid er Trinitatis-tid, der strækker sig fra pinse helt til advent. Her fejres den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd med musik, tekster, prædiken og salmesang – både nye og gamle.

Der er aftenmeditation om torsdagen d. 1., 15. og 29. juli. En god stille eftertænksom stund – krydret med dejlig musik og fællessang, tekstlæsning og prædiken. Det smukke kirkerum er til aftenmeditationen kun oplyst af stearinlys – så smukt.

Den 8. august vil der være aftensang i kirken efter årets sidste flagnedspilning på havnen. En god anledning til at reflektere over den sommer, der er ved at være gået.

Kirken har en akustik uden lige til koncerter. Og koncerterne foregår også i sommermånederne. Den 21. juli bydes på blokfløjtevirtuosen Michala Petri og guitaristen Lars Hannibal og den 2. august kommer German Brass – et af verdens bedste messingensembler til Sæby Kirke.

Specielt for børn og deres voksne spilles dukketeater alle hverdage i uge 29 fra kl. 11 – 11.30 på Paradisjordene ved havnen, hvis vejret tillader det. Her spilles dukketeater med bibelske fortællinger, så alle børn og barnlige sjæle kan få en festlig og sjov stund med de elskelige fortællinger fra Bibelen.

Alle fra Sæby Kirke – både præster, ansatte i kirken og på kirkegården og menighedsrådet glæder sig til denne aktive sommer i kirken – og til der efter sommer igen kommer gang i de mange andre aktiviteter, der har ligget stille i Coronatiden.

”Alle – både børn og voksne, turister og fastboende er velkomne til arrangementerne og i kirken. Sæby Kirke er en levende kirke for alle”, understreger menighedsrådsformand Henrik Stage.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Kirke løfter sløret for et omfattende sommerprogram' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER