Ingen med demens må blive væk!

Apoteker Preben Smed Jeppesen viser her pakken med det komplette sæt.

Ingen med demens må blive væk!

9. juni 2021 - kl. 16:12 - af

Lille, enkel og robust brik kan hjælpe, når den dementramte bliver væk eller pludselig bare går sin vej.

“Der er kommet en ny vare på hylderne på Sæby Apotek. Det nye produkt hedder Otiom og er en lille hvid brik der kan hjælpe demente og deres pårørende. Selv om den lille hvide brik ikke gør meget stads af sig, skal man ikke lade sig narre”, fortæller apoteker Preben Smed Jeppesen, Sæby Apotek.

For køber man Otiom, så køber man sig også til en ekstra sikkerhed og retten til at blive fundet, inden man eventuelt når åen.

Det er faktisk lidt af en ” verdens nyhed” som Sæby Apotek er i færd med at lancere -for Otiom er det første produkt, der er rettet mod demente og pårørende til demente, og som kan købes hen over apotekets disk.

Den hvide brik, der både kan fås med og uden snor, er en lokaliseringsenhed, og produktet er resultatet af et dansk udviklingsprojekt med involvering af private virksomheder, Ålborg Universitet, demensforeninger, Ældre Sagen, plejehjem og diverse fagpersoner samt demente og pårørende.

Apoteker Preben Jeppesen fortæller, ”Sæby Apotek, og filialen Østervrå Apotek, har for nylig fået forhandling af produktet, og det er vores håb, at det kan være med til at undgå de triste historier om demente, der er blevet væk, og først genfindes når det er for sent”

Og der findes faktisk ikke tilsvarende på markedet, der på samme måde 100 procent er målrettet netop folk med demens.

“Mottoet for produktet er ‘ingen med demens må blive væk’, og det kan det i høj grad medvirke til”, fortæller Preben Jeppesen. Produktet er velafprøvet gennem længere tid forskellige steder i landet, og det har vist sig effektivt.

Ingen overvågning
Der er nok ikke mange pårørende til folk, der lider af demens, der ikke kan nikke genkendende til den altid nærværende skræk, for at deres elskede lige pludselig – og uden at sige noget – går sin vej eller på den daglige gåtur ikke kommer hjem, fordi de er faret vild.

“Der findes forskellige produkter og sporingsmuligheder, men denne lokaliseringsenhed er den første af sin slags, der er direkte produceret til netop dette formål”, siger Preben Jeppesen.

Halvdelen af alle mennesker med demens bliver væk i løbet af deres sygdomsforløb.

“Med produktet fra Otiom kan både den demente og deres pårørende trygt opretholde deres hverdag i længere tid”, forklarer Preben Jeppesen.

Otiom er en lille, enkel og robust brik, som personen med demens bærer på sig vejer næsten ingen ting. Og så er den både vandtæt og kan tåle at blive vasket i maskine.

“Brikken kan man bære om halsen, i lommen, eller den kan sys ind i tøjet. Den pårørende har en app på sin telefon og får straks besked, når personen med brikken forlader hjemmet eller det område, som man selv har defineret som sikkert”, forklarer Preben Jeppesen og understreger, at brikken ikke skal ses som overvågning men som en ekstra sikkerhed.

“Otiom er designet til at være helt neutral og behagelig at røre ved lidt ligesom en kastanje. Der er ingen knapper, lys eller opladestik på brikken, som kan virke forvirrende for mange demente”, fortæller han, der sammen med personalet på Sæby Apotek og Østervrå Apotek står klar til at hjælpe nye brugere i gang.

For at det bliver en naturlig ting at have brikken på sig, og for at respektere den personlige integritet også for den demente, kan det være en god ide at introducere brikken forholdsvis tidligt i forløbet, så det bliver en naturlig del af hverdagen. Efterhånden som tilstanden forværres, kan man ændre på de zoner, hvor den demente kan bevæge sig uden der alarmeres, lige som man kan ændre hvor længe der må gå fra en person har forladt hjemmet, til brikken giver alarm.

Systemet kan sættes op til at flere får en besked, hvis den demente forlader det aftalte område eller bliver for længe væk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen med demens må blive væk!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER