24timervedhavet inviterer til torsdags-galop og en lørdagsløbetur

24timervedhavet inviterer til torsdags-galop og en lørdagsløbetur

9. juni 2021 - kl. 10:08 - af

Løbefællesskabet 24timervedhavet inviterer alle til torsdags-galop hver torsdag i juli, og slutter af med et 6-timersløb den første weekend i august 2021.

“Selv om vi desværre har været nødsaget til at aflyse 24timervedhavet i 2021, så vil vi gerne tilbyde et motionsarrangement til alle, der gerne vil løbe, jogge eller gå en tur i fællesskab med andre. Da vi under Corona-pandemien i 2020 havde god succes med nogle hyggelige torsdag-løbeture, tænkte vi at gentage konceptet i juli måned. Forskellen er, at vi denne gang slutter af med et 6 timers arrangement, der forhåbentlig leder tanken hen på det 24timervedhavet-løb, som vi satser på at afholde under normale corona-fri forhold i 2022”, oplyser medarrangør Peter Kristensen.

Alle torsdagsturene er gratis! Du skal blot møde op i tidsrummet kl. 18.00-19.30 med dine venner, bekendte, familie, kollegaer eller hvem der nu kunne have godt af lidt motion. Man går eller løber på ruten for 24timervedhavet (ca. 2 km.) og man kan tage alle de omgange man har lyst til. Som i 2021 vil der være en is til de yngste på 12 år eller under.

Den første udgave af torsdags-galop (d. 1. juli) vil desuden være med fokus på ”Stafet for livet”. De vil være stil stede på Paradisjorden for at markere den gode sags tjeneste, og man kan bakke op om deres sag.

Så mød op med familie, venner, kollegaer (eller bare dig selv) og få lidt motion på en af DK´s flotteste ruter. Arrangørerne bag 24timervedhavet sørger for musik, vand, solskin og masse af godt humør.

Sikkerheden løber forrest!
Løbsarrangørerne slå fast, at man ikke går på kompromis med sikkerheden, og at alle corona restriktioner overholdes.

“Vi glæder os til at invitere folk med på en gå- eller løbetur, men selv om vaccinationerne rulles ud over hele landet, så er sikkerheden stadig det vigtigste. Så der er naturligvis håndsprit tilgængeligt, ligesom afstandskrav, forsamlingsloft og alle andre retningslinjer overholdes”, fortæller Peter Kristensen

6 timers lørdagsmotion?
Lørdag d. 7. august afholder Løbefællesskabet 24timervedhavet også et 6-timersløb med start på Paradisjorden i Sæby.

“Man bestemmer selv hvor langt man vil løbe, og om det skal være stafet, single, maraton eller ½ maraton man vil forsøge sig med, og man står selv for tidtagning – men vi afmærker ruten, sørger for musik, medaljer, godt vejr samt et depot med vand, saft, kaffe og en lille overraskelse”, fortæller Peter Kristensen.

Der er desuden mulighed for at holdet kan slå lejr på Paradisjorden, så man kan heppe på de andre deltagere. Så hank op i kolleger, venner og familien og få en super hyggelig eftermiddag og en smule sved på panden.

• Pris: Løbet koster 75,-
• Man kan tilmelde sig frem til lørdag d. 7.august kl. 10.00 (men vil man være sikker på at få en medalje, skal man have tilmeldt sig senest d. 1. august).
• Tilmelding kan ske via Facebook og hjemmeside http://www.24timervedhavet.dk/ for 24 timer ved havet.

Vi glæder os til at se lokale, turister, familier, venner, gadehold og kollegaer til hhv. torsdags-galop og den afsluttende lørdagsløbetur.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '24timervedhavet inviterer til torsdags-galop og en lørdagsløbetur' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER