Giv den gas til Det Virtuelle Naturhelteløb i Sæby

Løb afsted som en ægte naturhelt til Det Virtuelle Naturhelteløb i Sæby!

Giv den gas til Det Virtuelle Naturhelteløb i Sæby

18. maj 2021 - kl. 8:57 - af

Snør løbeskoene og løb afsted som en ægte naturhelt, når Legeheltene og Den Danske Naturfond afholder Det Virtuelle Naturhelteløb i pinseferien fra 21. til 24. maj. I de dage fyldes Danmarks skove og naturområder med løbeglade naturhelte, som løber sammen men hver for sig.

Det er fuld fart frem og godt humør, når Danmarks små og store naturhelte løber afsted til Det Virtuelle Naturhelteløb i Sæby fra 21. til 24. maj. Det Virtuelle Naturhelteløb er et familieløb, hvor det ikke handler om at nå først i mål, men derimod om at have det sjovt, komme ud og opleve den danske natur og få sved på panden – alt imens man løber til fordel for indlagte børn og den danske natur.

Der kommer sus i heltekapperne, hvad enten man vælger at spurte, gå, hinke eller hoppe sig gennem ruten. Til Det Virtuelle Naturhelteløb løber familier sammen, men hver for sig. Der vil derfor ikke være nogen fælles start, og som deltager vælger man selv hvor og hvornår løbeturen skal foregå. Måske det bliver en tur på stranden, i skoven eller rundt om den lokale sø – det er helt op til de enkelte familier. Til Det Virtuelle Naturhelteløb bliver alle deltagere forvandlet til naturhelte med heltemasker og heltekapper i naturgrønne farver.

”I Børneulykkesfonden elsker vi at være aktive i den skønne natur, der omgiver os. Derfor er vi også glade for, at vi nu, sammen med Den Danske Naturfond, kan sætte fokus på vigtigheden af at passe på alle vores dejlige naturområder. En aktiv tur i naturen er både godt for store og små, så derfor håber vi, at børnefamilierne rundt i landet har lyst til at bruge en forårsdag på at være vaskeægte naturhelte,” fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden, der står bag Legeheltene.

Løb til fordel for indlagte børn og den danske natur
Når man deltager i Det Virtuelle Naturhelteløb løber man for hele to gode formål: Legeheltene og Den Danske Naturfond. Legeheltene arbejder dagligt for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for indlagte børn på de danske hospitaler, og Den Danske Naturfond indkøber naturarealer for at passe på den danske natur.

Ved at deltage i Det Virtuelle Naturhelteløb støtter man både Legeheltene og Den Danske Naturfond med 50 kr. hver.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Giv den gas til Det Virtuelle Naturhelteløb i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER