Hvilke brancher oplevede størst ændring i 2020?

Hvilke brancher oplevede størst ændring i 2020?

16. april 2021 - kl. 11:44 - af

Der er næppe nogen tvivl om, at det forgangne år, 2020, var et særligt et af slagsen. Det blev et år præget af uro og usikkerhed. Ingen havde på daværende tidspunkt nogen idé om, hvor omfattende ændringerne ville blive i kølvandet på virussens hærgen, men her et år efter kan man nu gøre status. Flere specifikke brancher blev mere ramt og ændret end gennemsnittet, mens helt andre oplevede stor fremgang.

Restaurationsbranchen bragt i knæ
De fysiske restriktioner og krav om afstand samt moderat isolation gjorde især ondt på restaurationsbranchen. Restauranter, caféer, natklubber, barer og diskoteker blev defineret som højrisiko-zoner for smitte og måtte alle lukke. Mange andre brancher blev også lukket ned, men de færreste blev så radikalt nedlukket som restaurationsbranchen. Det endte med at koste flere restauranter og barer livet på trods af statens hjælpepakker.

Take away-kulturen i kæmpe boom
I takt med, at de klassiske restauranter lukkede, blomstrede hele take away-kulturen kraftigt op. Madudbringnings-firmaerne havde kronede dage i det forgangne, da bestillinger fra de danske hjem eksploderede i kraft af, at man nu ikke længere kunne gå på restaurant. Det har indtil videre sat et uventet skub i hele industrien i Danmark, og mange virksomheder har måtte omstille sig. På lykkelig vis formåede mange danske traditionelle restauranter at implementere take away selv for derigennem at skabe en ny indtægtskilde, og det har indtil videre givet pote. Danskerne vil stadig have mad fra sine yndlingsrestauranter, også selvom det er i form af take away, hvis det er det, som det kræver.

Sports betting blev meget populært
Da nedlukningen var på sit kraftigste, blev stort set alle arbejdere, studerende og skoleelever bedt om at blive hjemme. Samlet under den samme matrikel i flere dage og uger har helt klart bevirket, at danskerne har søgt adspredelse og underholdning på nettet via sine mobile enheder eller computere. Danske online sports betting sider (tjek de forskellige operatører hos Mesterbold.dk) har i den forbindelse oplevet en klar fremgang, da der selvfølgelig blev afholdt sportsbegivenheder igen, fordi de måske har fungeret som en tiltrængt adspredelse og morskab i en ellers lidt monoton hverdag.

Rift om danske sommerhuse
Det forgangne års mange udfordringer satte for en stund også en stopper for de ellers så mange rejseglade danskere. Med udsigten til en sommer eller to i Danmark fremfor eksotiske destinationer som Toscana, Maldiverne eller Barcelona, søgte de mere pengestærke danskere ud i det danske sommerland. Sommerhusene kom pludselig i høj kurs, da mange danskere kunne se fordelen i at fremtidsinvestere i de kommende sommerferier på dansk grund. Det sendte priserne på de danske sommerhuse og sommerhusgrunde i skyerne. Så både boligsælgere og ejendomsmæglerbranchen har haft kronede dage på det danske fritidshus-område.

Drastiske ændringer i rejsebranchen
Udover restaurationsbranchen er rejsebranchen den industri, der har oplevet klart flest negative ændringer i 2020. Pandemien var global og satte derfor ikke bare en stopper for lokale rejsebrancher rundt om i verden, men bragte stort set hele den internationale rejsebranche i knæ. Massive omlægninger, nedskæringer, fyringer og konkurser endte med at blive dagligdag for rejseselskaber og flyselskaber i Danmark og i resten af verden. Med udsigten til den nye store genåbning forventer man dog, at opsvinget igen vil indtræffe i rejsebranchen i det indeværende år eller det kommende.

Hjemmefitness og aktivt udendørsliv
Fitness-branchen oplevede også drastiske ændringer i og med at sundhedsmyndighederne pegede på fitnesscentre, svømmehaller og træningsrum som store potentielle smittekilder. Det sendte fitnesscentrene ud i lange nedlukninger, men til gengæld blomstrede online handel med træningsudstyr til hjemmet op i stor stil. På samme måde boomede salget af mountainbikes, paddleboards og mikromobile enheder som elektriske løbehjul og lignende. Danmark rustede sig til en tid med hjemmetræning og aktiviteter i den danske natur, og således eksploderede salget hos de små og store netbutikker overalt i landet.

Minkfarme og hundekenneler på alles læber
Især to dyr har været på mange danskeres læber i det forgangne år. Minken og hele minkindustrien måtte nedlægges grundet faren for smitte, alt imens hundekenneler oplevede eksplosiv fremgang grundet de danske familiers nylige interesse for de firbenede husdyr. Salg af hunde i Danmark nåede historiske højder i udgangen 2020 og starten af 2021 i en sådan grad, at priserne sprængte alle tidligere kendte kurver. Det resulterede i lange ventetider på hundebestillinger, hvor de danske hundekenneler stort set ikke længere kunne følge med den enorme efterspørgsel.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvilke brancher oplevede størst ændring i 2020?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER