Indlæg: Sæby mister sin sjæl

Indlæg: Sæby mister sin sjæl

12. april 2021 - kl. 8:46 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra forfatter, Hans Gregersen.

For få årtier tilbage var Sæby kendt som en lille hyggelig købstad med en unik beliggenhed ved skov, strand og å og med en velbevaret historisk kerne i Algade-Strandgade-kvarteret. Da Nationalmuseet i 1968 udarbejdede sin bevaringsplan for det gamle Sæby, konkluderede museets eksperter da også, at ”Ingen anden dansk by har en bydel med tilsvarende kvaliteter”.

Bevaringsplanen gjorde det samtidig klart, at ”omkalfatringer og fornyelser”, der får bysamfund til at ”fremtræde i mere eller mindre steril konformitet i hvert fald ikke kan gøre regning på turisters bevågenhed”. Så blot med tanke på turisterhvervet bør man altså være mere end varsom med at pille ved en bys sjæl og identitet.

Desværre har en lind strøm af ukvalificerede lokalpolitikere fra kommunesammenlægningen i 1970 og frem til det underlige miskmask af forskellige bymiljøer, der er samlet i Frederikshavn Kommune, ikke taget Nationalmuseets advarsler ad notam. Resultatet ses i disse år, hvor der fremkommer det ene eksempel efter det andet på, hvordan man ikke bør behandle en gammel historisk købstad.

Ikke blot er man i øjeblikket ved at begå et arkitektonisk overgreb mod havnen, men det er også, som om enhver grøn plet med vold og magt skal udlægges til boligområde.

Nyeste skrækeksempel er ødelæggelsen af området ved Langtvedvej og det smukke bakkeland i Sæbys nordlige del. Og der er meget andet i vente. Tag for eksempel de kommunale planer om at bebygge marken ved gården Memhaven i udkanten af Sæbygård Skov – endnu et skridt på den triste vej til at gøre skoven til en park omringet af parcelhushaver.

Jeg har med stor undren set, hvordan der i en række indlæg i de lokale medier klappes i de små hænder af begejstring over udstykningerne. Vi vil have udvikling, lyder mantraet. Men så må man også gøre sig klart, at det fremover er slut med Sæby som den lille, hyggelige købstad omgivet af et naturligt opland. For de grønne, bølgende omgivelser er blevet til parcelhuskvarterer.

Sæbys indlemmelse i Frederikshavn Kommune har ikke været til gavn for byen, som er blevet påtvunget beslutninger, der har betydet, at Sæby i stigende grad har mistet sin sjæl som købstad. I stedet fremstår den mere og mere som et identitetsløst bysamfund, hvor det særegne er forsvundet til fordel for massebebyggelse. Og det er hverken attraktivt for den faste befolkning eller for turisterhvervet, der jo gerne vil ’sælge’ byen som noget særegent. Det kan blive svært.

3 kommentarer til “Indlæg: Sæby mister sin sjæl” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Indlæg: Sæby mister sin sjæl”

  • Bent Jørgen Larsen

    Kære Hans Gregersen. Jeg har gennem tiderne nydt meget at læse dine historiske bøger om Sæby og omegn. Jeg forstår også godt og er enig i, at udviklingen af Sæby skal foretages med omtanke, og især med henblik på at bevare det unikke miljø omkring havnen. Jeg forstår bare ikke, at du mener, at den nuværende udvidelse af haven skulle ødelægge den arkitektoniske værdi af den. Jeg kan også principielt være enig i, at man ikke for alt i verden skal bebygge alle grønne pletter. Når det er sagt, så er jeg til gengæld helt uenig i dine betragtninger om lokalpolitikernes uformåenhed. De har til opgave at vedtage lokalplaner, og kan man ikke acceptere de lokalplaner, så er muligheden gennem dialog med de samme politikere at få dem ændret eller tilpasset. At skælde dem hæder og ære fra, som du jo egentlig gør, tjener da næppe noget formål. Lad os i stedet appellere til, at min gode nabo Karsten Thomsen og kompagni lytter og tilpasser udviklingen til Sæbys gavn. Som beboere på P. Mønstedsvej og for mit vedkommende på Kildevej, er det da et stort håb, at de nye lokalplaner lever op til det overordnede formål, der hedder bevar det unikke Sæby – men stands ikke al udvikling.

  • Gitte Poulsen

    Så rigtigt Hans. Der er folk der flytter til Sæby, netop fordi byen har bevaret sin sjæl, smukke natur og sin købstad form.
    Er også bange for, at Sæby mister sin charme til grådige bygherre og planløshed

  • Robert palsmar

    De er da godt igang med, at vil have en ny kæmpe bolig i 4 etager i Sæby midtby . Hvilket er megen synd og skam. Syntes i det hele tage. At der er lidt for meget igang med at æ
    Ødelægge mere end det gavner…
    Om 5 år er halvdel af de nybyggede huse til salg igen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indlæg: Sæby mister sin sjæl' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER