
Ændret skiltning på Strandpromenaden
8. april 2021 - kl. 13:18 - af Henrik Christensen
Der har gennem de seneste år været en del henvendelser om færden på Strandpromenaden ved Sæby Nordstrand, hvor især fodgængere føler sig utrygge.
Strandpromenaden er en 2 m bred fællessti for gående og for cyklister. Dette er skiltet, og der er en undertavle med ”Vis hensyn”.
På strækningen mellem Haulundsvej og lige nord for Strandvej ligger en grusvej, som cyklisterne bliver ledt ud på.
For at gøre brugerne af stien endnu mere opmærksom på at vise hensyn, planlægger det nu fra kommunal side at udskifte undertavlen til en tavle med teksten ”Cyklist – Sæt farten ned – Færdsel på de gåendes præmisser”, og der påmales ”Vis hensyn” med gult flere steder på stien. Det er beregnet, at det vil det koste omkring 50.000 kr. at udskifte undertavlerne og male ”Vis hensyn”.
Teknisk Udvalg har sagen til behandling på udvalgets næste møde den 12. april. Forud for mødet indstiller teknik- og kulturdirektøren, at beløbet bevilges til igangsættelse af arbejdet, og at pengene hertil hentes fra dispositionspuljen.
Tekst: Per Rye
11 kommentarer til “Ændret skiltning på Strandpromenaden” under annoncerne.
utroligt man vil bruge penge på det. har været sommerhusejer i området, forstår ikke hvorfor ,man kan tillade cyklister at bruge en
promenade, som er for gående, til cyklister, men undskyld jeg bor der ikke længere, men det er synd at alle har så travlt, man ikke kan stå af en cykel og nyde udsigten.
Det siger vel sig selv, at “Promenaden” er for promenerende, spadserende, gående eller evt. løbende og anlagt som en sådan! Før anlæggelsen var der klitter, der kunne man heller ikke cykle, men man kunne vandre afslappende omkring uden at risikere, at blive cyklet over ende, og det burde man også kunne på Strandpromenaden!
Der cykles, efter hvad jeg oplever, af personer i alle aldre og de fleste cykler faktisk pænt. Det handler vel om, som løsningen også bliver, at få de personer som cykler for stærkt, til at sætte farten ned. Jeg har ikke oplevet nogle problemer når jeg cykler langsomt på min mountainbike, når jeg går eller når jeg løber på promenaden. Jeg sætter gerne farten ned. Man hører aldrig fra de personer som synes, skiltningen og færdsel på promenaden går godt. Jeg har oplevet ganske få det cykler for stærkt og jeg er enig i at man bør sætte farten ned som cyklist, men at forbyde at cykle synes jeg ikke er løsningen. I USA Lykkes man fint med cyklister, løbere, fodgængere og rulleskøjteløbere på samme strandpromenade. Det kan vi da også godt finde ud af 🙂 På med ja hatten! Fin løsning med skiltningen!
Lige en kommentar til Thomas. Jeg synes også cyklister på promenaden generelt opfører sig pænt og viser hensyn. Men det ændrer ikke ved at mange gående føler sig utrygge og ikke helt uden grund. Promenaden er 2 meter bred for det meste, og ikke at sammenligne med de store brede promenaden i udlandet. Jeg tror de fleste, både turister og lokale ville kunne færdes her med større fornøjelse, når Strandpromenaden bruges, som den oprindeligt er anlagt til.
Når kommunen nu tilsyneladende har erkendt problemer med cyklende på strandpromenaden, ved at gennemføre øget skiltning; hvorfor så ikke gennemføre / vende tilbage til, at promenaden er for gående! Sammenblanding af gående og cyklende, med eller uden EL er fortsat – og har hele tiden været en utrolig dårlig løsning på den smalle strandpromenade.
En spadseretur i dag på strandpromenaden giver nærmest hold i nakken, af konstant at orientere sig bagud, om cykler er på vej til forbi kørsel, og at den spadserende derved forventes at træde til side, ud i klitsandet, så cyklerne kan passere. Lad os få den gamle strandpromenade tilbage igen, uden cykler, og stop derved kommunale lappeløsninger for problemer på strandpromenaden.
Den gule skiltning med VIS HENSYN skal vel ikke males på fliserne langs grusvejen, for på denne strækning skal cyklisterne jo ikke køre på promenaden, men nede på vejen !!
Efterlyser bedre og tydeligere skilte, som påbyder cyklisterne at køre derned.
Det bliver slet overholdt nu. Det er jo på denne strækning, man skulle føle sig tryg som gående på promenaden. Og ja, der er mange farlige situationer, også på denne strækning. Der bliver kørt stærkt og elcyklerne kan vi ikke høre.
Antallet som benytter promenaden er mangedoblet under coronaen og det øger problemerne voldsomt.
Af smittehensyn er det desuden ikke hensigtsmæssigt med modkørende prustende cyklister tæt på. Det er ikke altid, at promenaden er de 2 m bred, afhængig af sandfygning.
Og – “promenade” betyder bred gangsti for gående.
Uden den mulighed, at bruge promenaden til også at cykle på er der blevet langt til havnen, for os som kommer der dagligt. Problemet opstod rigtigt da Algade blev lavet til Pplads næsteningen tør køre mod tafikken på cykel da bilister tror der ikke må cykles op af gaden, er selv født og opvokset i gaden. (har aldrig mødt sure folk på promenaden, men de er måske samlet her.
Jeg bruger promenaden til gåture og cykleture og jeg oplever at folk viser hensyn. Motion er sundt, og vi kan sagtens være både cyklende og gående på promenaden. Husk også på at byen er blevet udvidet mod nord, og alle skal kunne komme ind på havnen og ind til byen langs havet. I stedet for at tænke i begrænsninger vil jeg opfordre til at tænke i muligheder. Hvad skal der f.eks. til for at gøre promenaden bredere?
Ole Højbjerre Går og cykler tit på promenaden, vi har aldrig problemer med hverken fodgænger eller cykellister.
Der er jo åbenbart et problem, når kommunen vil ofre 50.000kr på ændret skiltning pga
spadserende utrygge borgere. Det er vel først og fremmest dem, der skal rettes ind efter og ikke de cyklende! 🤗
Jeg bruger Strandpromenaden til gåture, og jeg oplever desværre ikke, at cyklister viser hensyn og sætter farten ned, når de skal passere. Hvordan mon den påtænkte skiltning med færdsel på de gåendes præmisser skal forstås?