Når der er bump på vejen, skal vi løse udfordringerne

Foto: SaebyAvis.dk

Når der er bump på vejen, skal vi løse udfordringerne

7. april 2021 - kl. 8:05 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Socialdemokratiet i Frederikshavn Kommune.

Det bliver så godt med et nyt boligområde ved Sæby Bakker.

Men der er nogle bump på vejen, som der skal findes løsninger på.

Lidt firkantet kan det indkredses til:

  • Vejforhold
  • Højden på byggeri

Lad os først slå fast, at vi deler glæden over, at der bliver mulighed for, at flere at bo i området.

Vi skal have gode byggegrunde på hylderne for at kunne udvikle vores byområder, det gælder både til gode almene boliger, erhvervsgrunde og det gælder byggegrunde. For når nogle gerne vil os – skal vi være klar til at byde ind.

Skal vi så gå på kompromis? Nej. Vi skal løse udfordringerne.

Vejforhold: Der skal arbejdes med løsninger. Kommunen vil gerne indrette flere parkeringspladser feks tæt på Sæby Planteskole og Nellemanns Have. Med al respekt, så kan vi godt optimerer de nuværende parkeringsforhold ved haven. Vi skal afsøge muligheden for, at få lavet en stor og velindrettet parkeringsplads.

Langtvedvej er er bred vej, der i Sæby Kommune blev dimensioneret til at tage mere trafik (udvikling). Vejen skal dog indrettes således, at der tages højde for de bløde trafikanter.

Der skal måske overvejes en lysregulering ud til Frederikshavnsvej. Alt det gennemgåes minutiøst, så vi gør det ordentligt, og finder de rigtige løsninger.

Der bliver talt om en omfartsvej / ny vej. Det anslåes, at en ny vej koster et to-cifret millionbeløb. Da området udbygges i etaper over nogle år, ja så kan det da godt være, at der på sigt bliver behov for en ny vej til området i Sæby Bakker. Nogle vil hævde, at vi ligeså godt kan lave en ny vej nu. Jo, men når vi har en vej, der kan indrettes her og nu, til at dække det behov der er. Senere vil der kunne laves en ny vej, hvis udbygningen af området viser behov for det, og at vi har råd til det eller har sparet sammen til anlæg/asfalt. Lige nu kan vi ikke bare købe nye veje – slet ikke hvor der er en vej. Det vil blive skrevet ind i kommuneplanen, at der kan planlægges med en ny vej til området.

Lidt fakta:
Hvor i Sæby kører der ellers ca. 2000 biler i døgnet – det gør der på Sæbygaardvej, Solsbækvej mellem Brolæggervej og Søndermarksvej.

Til sidst er der højden på nogle af lejlighedsbygningerne, der skal bygges i Sæby Bakker. Vi har i Socialdemokratiet ikke lagt os fast på en bestemt højde af byggeriet – Vi lytter. Når Lokalplanen kommer i offentlig høring, så lad os høre Jeres mening om hvor højt der må bebygges i området.

Og vi tror på, at vi skal planlægge grunde med plads til alle, og vi skal turde udvikle, men klogt!

 

3 kommentarer til “Når der er bump på vejen, skal vi løse udfordringerne” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Når der er bump på vejen, skal vi løse udfordringerne”

  • Tilkendegivelserne fra Socialdemokratiet i Frederikshavn Kommune tegner ikke godt for beboerne på Langtvedvej.
    Der må forventes stærkt forøget trafik til/fra Frederikshavn på Boelsmindevej. Her bør allerede nu overvejes trafikdæmpende foranstaltninger, da der ofte køres hurtigere end de tilladte 50 km/t.
    Herman Bangs Vej og Kildevej vil blive belastet af øget trafik mod bycentrum.

    At det står slemt til på Sæbygaardvej og på Solsbækvej, bør jo ikke tilsige, at så skal Nordbyen lide samme skæbne.

  • Endelig en fornuftig politiker 👍

  • Hans Rødsgaard-Mathiesen

    Det er dejligt at læse, at Socialdemokratiet vil løse udfordringerne, når der er bump på vejen.
    Det havde nu været rart med nogle konkrete forslag til, hvordan man vil løse udfordringerne – de mangler fuldstændig, og står derfor fortsat hen i det uvisse.
    Igen vil jeg understrege, at jeg absolut ikke er modstander af projektet med Sæby Bakker. Tværtimod. Men udviklingen skal ske vel planlagt og klogt, som også Socialdemokratiet skriver.
    Jeg vil i det følgende koncentrere mig om vejforholdene.
    Man skriver, ”at man vil indrette flere parkeringspladser f. eks. tæt på Sæby Planteskole og Nellemanns Have, og at man vil optimere de nuværende parkeringsforhold ved haven og afsøge muligheden for at lave en stor og velindrettet parkeringsplads”. Jeg savner planen for hvor og hvordan! Man behøver jo ikke vente på, at vejen bliver lavet, før man planlægger parkering. Lad os se planen nu! Det vil styrke troværdigheden.
    ”Langtvedvej er en bred vej og dimensioneret til mere trafik (udvikling)”. Ja, vejen er bred indtil svinget! Hertil er den ca. 8 meter bred fra Frederikshavnsvej. Fra svinget og til Gedebjergvej er den kun ca. 5 meter bred, og videre herfra er den ca. 4,5 meter bred. Mon ikke den brede del af vejen var tiltænk trafikken til det område med håndværk og industri samt den tidligere amtskommunale materialegård, der ligger nedenfor bakken?
    Det er en udokumenteret påstand, at Sæbys fremtidige udvikling langs Langtvedvej er indtænkt i Langtvedvej, allerede da vejen blev lavet for snart mange år siden. Men det lyder jo helt godt!
    ”Lysregulering”. Allerede her erkender man, at der bliver voldsomme trafikale problemer. Ellers vil man jo ikke tale om en lysregulering. Problemerne bliver ikke kun ved udkørslen til Frederikshavnsvej. Også ad Boelsmindevej, Herman Bangs Vej og de øvrige stikveje i området vil der blive problemer. Hvornår skal lysreguleringen laves? Før byggeriet begyndes, eller når man – endelig – erkender problemet rent fysisk? Det billigste er nok at vente, så kan det jo være, at det aldrig bliver til noget!
    ”Omfartsvej/ny vej”. Ja, det koster at ville udvikle og være på forkant. Essensen, af det Socialdemokratiet vil, er åbenbart, at vi får se, hvad der sker! Så laver vi en bagudrettet planlægning i forhold til det, vi har fået. Det svarer til, at man skyder et skud med et gevær ud i det blå. Det, man så tilfældigvis rammer, kalder man målet! Det er ikke en planlægningsmodel, jeg er tryg ved.
    ”Fakta: Der kører også over 2.000 biler på Sæbygaardvej og Solsbækvej”. Ja, men så er det da godt, at vi nu får endnu en vej med store støjgener. Det er jo lidt flovt, at en by i så rivende udvikling som Sæby, ikke har flere støjplagede områder. Det er da godt, at hele nordvestbyen nu også bliver støj- og trafikramt! Det skal gerne være ens for alle. Er det god socialdemokratisk tankegang?
    Lad os nu få en klog, visionær og meningsfyldt planlægning. Kun dét vil give et godt resultat.
    Det vi indtil nu har set fra Socialdemokratiets side, giver lige så meget mening som pointen i den gamle Storm P ”flue”, hvor to vagabonder står og taler sammen. Den ene siger: ”Fordi knapperne i min jakke er så store, som de er, kan jeg nøjes med to til at holde min jakke sammen”. Den anden svarer: ”Ja, men hvis du havde haft én, der var dobbelt så stor, kunne du helt have undværet den”!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Når der er bump på vejen, skal vi løse udfordringerne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER