Ulrik Linnemann skifter til asfalt efter 14 år

Ulrik Linnemann skifter til asfalt efter 14 år

5. april 2021 - kl. 10:47 - af

I fredags kunne Ulrik Linnemann offentliggøre, at han i den kommende sæson bliver en del af Outzen Motorsports i Super GT, som er en af Danmarks største klasser indenfor baneracing.

Ulrik Linnemann har været nødsaget til at finde alternative veje i sin motorsportskarriere de seneste sæsoner på grund af Covid-19 epidemien, som ødelagde hans planer om at deltage i Europamesterskabet i Rallycross. Efter at have vundet Danmarksmesterskabet i Rallycross og Folkerace sidste år, søger han nu nye udfordringer indenfor landets grænser. Denne sæsons udfordring byder på et skift fra grus til asfalt, med hjælp fra Outzen Motorsport. Ulrik skal dele en baghulstrukket racerbil med 3,5 V6 motor, som har ca. 350 HK, med teamkammeraten Nicolai Hansen. Det er dog ikke helt nyt for Ulrik, som kørte to løb i serien i 2016, hvor han sikrede sig henholdsvis en 1. og 3. plads i AM-klassen. Siden da har bilen fået en anden type motor i, så det igen bliver en ny racerbil Ulrik skal lære at køre.

”Jeg har taget beslutningen, på baggrund af et ønske om at udvikle mig som racerkører, men samtidig også for at få plads til at skubbe mit nye projekt for unge talenter i gang.” fortæller Ulrik, som i denne sæson hjælper to racerkørere med at kickstarte deres karriere indenfor motorsporten i sit team Linnemann Promotion.

Ulrik har siden 2007 haft sit fokus på Rallycross, hvor han har vundet utallige medaljer i Europa. Super GT-sporten adskiller sig fra Rallycross, ved at der køres længere distancer og udelukkende køres på asfalt. Derudover kører alle bilerne i serien på banen samtidigt, hvorimod Rallycross afvikles i heat af seks biler. Ulrik håber på, at hans store erfaring kan bidrage til, at han hurtigt vænner sig til de nye udfordringer.

Første løb i sæsonen løber af stablen den 22. april på Padborg Park, og kan streames online på Super GT Danmarks Facebook og Youtube-kanal.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ulrik Linnemann skifter til asfalt efter 14 år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER