Snerydning: De store, trafikerede veje prioriteres først

Snerydning: De store, trafikerede veje prioriteres først

18. februar 2021 - kl. 14:36 - af

Undrer du dig over, hvorfor sneen ikke er ryddet, der hvor du bor? Så kan forklaringen være, at du bor på en mindre vej, hvor snerydningen ikke har første prioritet. Frederikshavn Kommune prioriterer at rydde de store veje, hvor der er meget trafik, først.

Du er måske en af de borgere, der oplever, at der ikke er ryddet sne på den vej, hvor du bor – eller på cykelstien, du benytter, når du cykler på arbejde om morgenen. I Frederikshavn Kommune har snerydning og glatførebekæmpelse højeste prioritet på de veje, som har afgørende betydning for trafikken ind og ud af kommunen. Her bliver der saltet og ryddet for sne på alle tider af døgnet og alle ugens dage. Når de store og vigtige veje er ryddet, fortsætter snerydningsarbejdet på villaveje og mindre veje. Det kan være forklaringen på, at snerydningen ikke er nået ud til lige præcis, der hvor du bor.

– Der er mange borgere, som kontakter os, når vejen uden for deres hjem er dækket af sne. Vi forstår godt, det er frustrerende at vente halve og hele dage på, at sneploven kommer forbi, men vi har ansvaret for 1.000 kilometer veje her i kommunen. Derfor er det nødvendigt at prioritere ressourcerne, der hvor de gør mest nytte. Det er vigtigt, at de store, trafikerede veje er fremkommelige døgnet rundt, og derfor er der her, vi først prioriterer snerydning og glatførebekæmpelse, udtaler Karsten Thomsen, formand for Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune.

Vil du gerne vide, hvilken prioritering den vej, du bor på, har på listen? Så kan du orientere dig på Frederikshavn Kommunes hjemmeside https://frederikshavn.dk/borger/trafik-og-veje/snerydning-og-saltning/.
Her finder du også et digitalt kort, hvor du kan se din vejs prioritering.

Husk at rydde sne og salte på din egen grund
Er du grundejer? Så har du ansvaret for, at der er sikker adgang til din ejendom for postbud, avisbud, skraldemand, gæster og andre, der skal kunne færdes sikkert.
Bor du ud til offentlig vej eller sti, og der er direkte adgang fra din grund til fortov, er din pligt at rydde sne og salte eller gruse.

Reglerne er, at du som grundejer
• skal rydde fortov for sne hurtigst muligt efter snefald i tidsrummet 7-22 (søndag 8-22)
• skal salte eller gruse hurtigst muligt efter, at der er blevet glat i tidsrummet 7-22 (søndag 8-22)
• står til ansvar, hvis der ikke er ryddet sne eller saltet.
• skal renholde kloakriste i vejkanten for sne, så smeltevandet kan løbe frit hertil.

På kommunens hjemmeside kan du læse mere om grundejerforpligtelser.

En kommentar til “Snerydning: De store, trafikerede veje prioriteres først” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Snerydning: De store, trafikerede veje prioriteres først”

  • Der bor jo heller ingen skatteydere på de såkaldte mindre veje. Og hvem har ansvaret for at en evt ambulance ikke ville kunne komme ind ad en af de såkaldte mindre veje ????

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Snerydning: De store, trafikerede veje prioriteres først' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER