Læserbrev: Har man glemt det pædagogiske personale?
12. februar 2021 - kl. 9:00 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er under al kritik, at man fra statens side endnu ikke har lavet en plan for testning af Covid-19 af personalet i børnehaver, vuggestuer og dagplejen.
I denne uge startede de små klasser op i skole igen og allerede inden ugen er omme, er der en tydelig teststrategi for personalet på skolerne. Staten har besluttet, at skolemedarbejdere skal tilbydes test 2 gange om ugen. Rigtigt godt og solidt arbejde, således at personalet kan opleve et så godt og trygt arbejdsmiljø, som muligt i denne tid.
Et helt andet billede tegner sig dog, når det handler om småbørnsområdet. I slutningen af januar, næsten et år efter corona-bølgen rullede, får kommunerne besked om, at man kan bruge Falck til kviktest af dagtilbudspersonalet. Falck når at besøge 4 institutioner i Frederikshavn Kommune inden SOS overtager licitationen. Herefter beslutter staten at dagtilbud skal nedprioriteres. Man venter endnu engang på en plan for testning.
Det er svært ikke at få en opfattelse af, at nogle er vigtigere end andre.
Pædagogerne har stået i frontlinjen fra dag et. Som kommune har vi sat ekstra personale ind og ekstra rengøring ind. Vi ved, at mindre børn har et helt andet behov for hjælpe end de større børn. Derfor er personale i dagtilbuddene langt tættere på børnene og heldigvis har personalet trods deres corona-udsathed stadig plads til trøst og kram for, det vil være skrækkeligt for, de små børn ikke at kunne møde den omsorg, som de plejer. Derfor at det mig helt ubegribeligt, at man ikke har valgt at prioritere testning af personalet i vores dagtilbud.
Kære Christiansborg. Det er en ommer.
Christina Lykke Risager Eriksen, SF – Frederikshavn
2 kommentarer til “Læserbrev: Har man glemt det pædagogiske personale?” under annoncerne.
Hvorfor nedprioriterer regeringen coronatest i privatskoler ?
Er det fordi de netop er privatdrevet?
Venstrefløjen er jo også på nakken af privatskoler, fordi den mener institutioner trækker “overskud” ud, som om det en privatskole er en fed overskudsforretning.
Regeringen fastholder i dag Danmark i kategori 5, selv om masser af kommuner er under bekymringsgrænse, og både smittede og indlagte falder kraftig.
Jeg har spurgt ind til det flere gange, men får ikke svar. Misbruger venstrefløjen corona og skræk for nye mutationer til at udsulte det private erhvervsliv, ved fortsat nedlukning ? hvornår er Statsminister og Sundhedsminister tilfreds ?
politiken.dk :
““Det rejser kritik af regeringen, at landets fri- og privatskoler selv skal stå for eventuelle covid-19 test i forbindelse med genåbning.
En lang række partier undrer sig over, at skolerne ikke får samme hjælp til at begrænse smitten med covid-19 og kræver, at regeringen får løst problemet.”
Radio Nord beretter om udsolgt af biletter til Læsø færge.
Der kommer en masse feriegæster til Læsø, formentlig også Sæby området, men vores detailbutikker må ikke holde åben til gavn for både gæster og detailhandlen.
Regeringen lukkede Nordjylland ned, i mink nålestiks operation.
Nu nægter regeringen at åbne op lokalt, der hvor der ingen smitte er.
Det er ikke OK, og jeg glæder mig til at se, om den planlagte protest med civil ulydighed giver pote på mandag, hvor en række butikker åbner dørene og trodser regeringens nedlukning.