Åbent brev: 3 tiltag der vil halvere støjen ved skydebaneanlæg

Åbent brev: 3 tiltag der vil halvere støjen ved skydebaneanlæg

5. februar 2021 - kl. 9:46 - af

Åbent brev til politikerne i Frederikshavn kommune vedrørende skydebaneanlæg, Dyrhedenvej 16, Sæby.

JagtCenterNord (JCN) har igennem flere år arbejdet på et projekt der ville halvere lydgenerne fra skydebanen ved at

– Vende banerne så skudretningen gav mindre støj for nærmeste naboer

– Etablere 10 til 15 meter høje støjvolde

– Bygge nye skydehuse med ekstra lyddæmpning

3 tiltag der vil halvere støjen

Dette er dokumenteret og indsendt til Frederikshavn kommune.

June Menne (S, næstformand i plan- og miljøudvalget) skriver på Kanal Frederikshavn at Citat: ” jeg er ikke tilfreds med, at det kun er skydetiderne, som Jagtcenter Nord åbenbart er indstillet på at reducere. Sagens kerne er nemlig, at det ikke er lokalplanen, som afgør skydetiderne. Politikerne kan altså fint lave en aftale om skydetider med Jagtcenter Nord i dag, men om tre, seks eller otte år kan jægerne i bedste fald få lov til at øge skydetiderne uden at indblande Frederikshavn Kommune

Tak for ”tilliden”, June Menne. Men det er ikke kun skydetiderne JCN er villige til at ændre men der er også en halvering af støjen med i projektet. Det var måske en ide at nærlæse projektet en gang til.

JCN har allerede miljømyndighedernes godkendelse til at skyde på nuværende tidspunkt og det vil være det samme med det nye forslag til skydebane.

Men JCN kan nedsætte antallet af skydedage væsentligt fordi der i projektet kommer flere baner, så skydning kan afvikles hurtigere.

Der er ca. 3500 jægere i Frederikshavn kommune der alle vil have mulighed for at træne deres skydefærdigheder på banen, et stort aktiv for fritidslivet i kommunen.

Taberne med politikernes beslutning er desværre naboerne, men det må byrådet tage på deres kappe.

Endnu et suk over politikerne til sidst: Da Folketinget vedtog at der skulle være en politiskole vest for Storebælt meldte Frederikshavn kommune sig som kandidat. Dengang var man fra politisk side meget begejstret for JCNs forslag om skydebaneforslaget da politiet kunne bruge banerne. Dette er fortid og på skydebanen bliver der kun brugt jagtvåben.

Kan politikere tage fejl: JA

Vil politikere indrømme fejl: ??

Mvh
Bjarke Linemann
Medlem af JCN og formand for Ørtoft jagtforening

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Åbent brev: 3 tiltag der vil halvere støjen ved skydebaneanlæg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger