Indskrivning af børn der skal i skole

Indskrivning af børn der skal i skole

3. december 2020 - kl. 8:20 - af

Dit barn skal starte i skole fra august i det år, hvor det fylder 6 år. Hvis dit barn er født i 2015, skal du indskrive dit barn i perioden 7. december 2020 – 17. januar 2021.

Der er 10 års undervisningspligt i Danmark. Det betyder, at når dit barn fylder 6 år, starter barnet i børnehaveklasse og slutter med 9. klasse.

Det betyder, at der er undervisningspligt fra august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Da skal barnet som hovedregel begynde i børnehaveklasse i en folkeskole eller påbegynde anden undervisning som alternativ til folkeskolen.

Skoleindskrivningen foregår elektronisk. Det eneste, der kræves, er en internetforbindelse og NemID. Du vil blive guidet igennem hele processen.

Dit barns folkeregisteradresse afgør, hvilken skole der er distriktsskolen. Du får brev i din e-Boks fra den skole, der ligger i det skoledistrikt, hvor I bor, når det er tid til, at barnet skal indskrives i skole. I brevet følger der information om, hvordan du skriver dit barn elektronisk ind.

Frit skolevalg
I Danmark er der frit skolevalg. Det betyder, at du frit kan vælge en anden skole end distriktsskolen, hvis der er plads på den skole, du gerne vil benytte. Det sker efter reglerne om frit skolevalg.

Du skal særligt være opmærksom på, at du selv skal betale transport, hvis du i forbindelse med frit skolevalg vælger en skole, hvor dit barn får behov for transport.

Tidlig eller senere skolestart
Du kan vælge, at dit barn skal starte tidligere i skole. Dit barn skal være fyldt 5 år inden den 1. oktober i det skoleår, du gerne vil have, at barnet skal starte i skole. Hvis du ønsker, at dit barn skal starte tidligere, skal du søge om tidligere skolestart.

Skolens leder beslutter sammen med forældrene eller den, der har forældremyndigheden, om barnet kan begynde tidligere i skole.

Hvis du ønsker dit barn skal starte senere i skole end i det år, barnet fylder 6 år, skal du søge om skoleudsættelse

Der er som tidligere nævnt undervisningspligt fra august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Det er dog i ganske særlige tilfælde muligt at lade sit barn begynde i skole ét år senere, end undervisningspligten indtræder. Det er Frederikshavn kommune, som skal godkende en udsættelse.

Beslutningen om at udsætte undervisningspligten skal træffes medio januar i kalenderåret, hvor barnet fylder 6 år. Udsættelse skal ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet og være begrundet i barnets udvikling.

Det er altid indehaveren af forældremyndigheden, der skal søge om skoleudsættelse, og ansøgningen skal indeholde følgende elementer:

  • Udtalelse, der begrunder årsagen til ansøgning om skoleudsættelse med udgangspunkt i barnets udvikling. Ansøgningen skal sendes gennem kommunens hjemmeside
  • Udtalelse fra barnets daginstitution
  • Daginstitutionen skal desuden i samarbejde med forældrene beskrive hvilke tiltag, der iværksættes for at understøtte barnets udvikling i skoleudsættelsesperioden (handleplan)
  • Udtalelse og vurdering fra Center for Familie (Psykologisk Rådgivning). Dette er daginstitutionens ansvar.

En skoleudsættelse bevilges efter Folkeskolelovens § 34 stk. 2.

Vil du i stedet undervise dit barn derhjemme, skal du indsende et oplysningsskema til kommunen. Du kan få oplysningsskema til meddelelse om hjemmeundervisning ved at maile til Center for Børn og Skole.

Er du i tvivl, kan der evt. rettes henvendelse til Susanne Madsen på mail: suma@frederikshavn.dk eller tlf. 98459006.

Link til yderligere information om skolestart samt link til indskrivning:

https://frederikshavn.dk/borger/skole-og-uddannelse/skoler-og-sfo/skolestart/

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indskrivning af børn der skal i skole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER