
Læserbrev: Områder med vilde blomster
25. august 2020 - kl. 12:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Vi har en flot park omkring Jernkilden. Her indrettede kommunen et blomsterbed til gavn for insekter.
Der plantes flere små oaser med vilde blomster rundt omkring I kommunen.
Det er rigtig godt, I stedet for de ligger hen som velfriserede græsarealer.
Allerede sidste år tænkte jeg at infotavlen ved Jernkilden ikke holder ret længe, og nu er den desværre som forventet ødelagt af vind og vejr.
Min tidligere chef havde et slogan for firmaet : “Rigtig første gang”. Den regel kunne kommunen have brugt her.
Det er synd at et godt initiativ trækkes ned af et stykke krøllet og ulæselig papir.
Vi har også stadig de store infotavler, fx ved Skovlyst, der har stået med grafittimaling I flere år.
De pynter heller ikke, og dele af teksten er skjult bag blå maling.
Det er bl.a. de små detaljer der kan forbedres så turister ikke kommer hjem med en dårlig oplevelse af byen og naturen.
Vi fastboende har måske vænnet os til at sådan er det bare, men mon ikke fremmede tænker øv, en grim ulæselig turistinformation.
Karsten Munk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Læserbrev: Områder med vilde blomster' til en bekendt