Genåbning og åbent hus i Skøjte og sport forening Nord

Genåbning og åbent hus i Skøjte og sport forening Nord

31. juli 2020 - kl. 15:06 - af

Ikke siden den 11. marts har løberne fra Skøjte- og Sports Forening Nord kunnet nyde deres skøjtesport. I juli lykkedes det så at få is under skøjterne, da der igen blev åbnet for de indendørs aktiviteter. Siden da har SOS-løberne fået lavet mange pirouetter og spring.

Glæden over at være tilbage på is vil klubben nu gerne dele med alle, nye interesserede og inviterer derfor til Åbent Hus, som er helt gratis, allerede på søndag den 2. august fra kl. 14.15 til 15.00 i Iscenter Nord. Kom i god tid for at prøve skøjter. Har man mod på mere, eller kan man bare ikke vente, er man velkommen til at dukke op allerede kl. 12.30 og prøve en times dans. Både på is og til dans vil man blive taget godt imod af klubbens trænere og hjælpetrænere, der vil forsøge at give et indblik i, hvad kunstskøjtning i Frederikshavns sjoveste skøjteforening er.

Er man forhindret på søndag inviterer Skøjte og sports forening Nord igen til Åbent Hus søndag den 16. august fra 10.15 til 11.00 kvit og frit kan man komme på is, og hvis man har lyst, efterfølgende få en times dans kl. 11.15-12.00.

Som et nyt og sjovt initiativ starter SOS i den kommende sæson op med holdet ”Leg på Is”, som er et tilbud for de helt små i alderen 1-3 år, hvor de med skøjter og hjælp fra klubbens trænere kan få lov til at boltre sig på isen.

I de sidste fire uger har løbere fra SOS deltaget i forskellige skøjte-camps i både ind- og udland. Turene er gået til Esbjerg skøjtehal, hvor Esbjerg Skøjteklub inviterede indenfor til nogle gode dage. Herefter var der to ugers camp i Karlskrona i Blekinge, Sverige. En camp, som længe var usikker, om man skulle deltage i pga. de danske rejserestriktioner. Heldigvis ændrede Udenrigsministeriet rejsevejledningen for Blekinge den 8. juli og man kunne trygt tage af sted. Det blev til mange gode skøjteoplevelser i det svenske. Endelig blev juli måned sluttet af med klubbens egen sommer-camp med masser af skøjteaktivitet under de bedste hensyn til Corona-virussen.

Fra næste uge går det så løs igen med den nye sæson med undtagelse af klubbens begynderhold, Skøjteskolen, og ”Leg på Is”, der begge først starter op torsdag den 20. august kl. 16.45-17.30 med to ugentlige træninger torsdage og søndage (15.00-15:45).

Alle i Skøjte- og Sports Forening Nord glæder sig rigtig meget til at komme i gang igen, selvom man dog i første omgang må undvære de sædvanlige konkurrencer de første to måneder pga. Covid-19.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Genåbning og åbent hus i Skøjte og sport forening Nord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER