
Læserbrev:
Turistservice
26. juni 2020 - kl. 4:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
At fejle er som bekendt menneskeligt, men ikke at tage ved lære af det grænser til dumhed. Beslutningen om at lukke Turistkontoret i Sæby er i den grad en fejl. Jeg har endnu ikke mødt en borger i vores skønne by, der ikke har rystet på hovedet af denne beslutning. Så sent som i går talte jeg med et par turister, der var dybt forundret over at komme til en låset dør, hvor de huskede Turistkontoret holdt til.
Man begrunder bl.a økonomien som værende en del af årsagen, men et gammelt ordsprog lyder som bekendt, at man skal så, før man kan høste. Smartphonen styrer desværre mange menneskers daglige gøre og laden, og der kan givetvis denne vej findes mange informationer om Sæby, men der er altså også mange af os, der gerne vil tale med et levende mennesker, når vi har brug for hjælp.
De forretningsdrivende i Sæby gør hver dag deres yderste for at give os borgere og turister en god og positiv oplevelse, nu mangler vi bare at Destination Nord indser nødvendigheden af at gøre det samme.
Peter Ulrik Sørensen.
En kommentar til “Læserbrev:
Turistservice” under annoncerne.
Lukket turist service i Sæby.
Der er sat ind med gode og informative beskrivelser af hvad Sæby kan tilbyde med store avisartikler, og dermed invitation til mange gæster der kommer med store forventninger, men værten er fyret, dermed overskygger skuffelsen forventningen!!
Behandler vi vore private gæster tilsvarende, NEJ!!!