
Flertal i Region Nordjylland afviser medarbejderbonus
28. april 2020 - kl. 15:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Dansk Folkepartis medlemmer i Regionsråd Nordjylland.
Dansk Folkeparti havde til regionsrådsmødet i Region Nordjylland 28.4 stillet forslag om en engangsbonus til de menige medarbejdere, som har været i front i kampen mod corona (se link).
Dansk Folkepartis forslag blev nedstemt med stemmerne 35 mod 4.
Dette betyder, at ingen af regionsrådets øvrige partier end ikke ville være med til undersøge muligheden for at give en mindre, men mærkbar bonus til frontlinje-medarbejdere.
Det var hensigten, at forslaget skulle tilgodese ikke blot behandlende personale, men også andre faggrupper som bioanalytikere, rengøringsfolk, portører, m.fl.
DF finder det ærgerligt, at regionsrådets flertal sender et signal, der kan ses som manglende påskønnelse af de medarbejdere, som i en særlig situation har sat førlighed og egen person på spil, når Danske Regioner i øvrigt ikke har problemer med at udbetale store chef-bonusser.
Eksisterende overenskomster giver mulighed for at udbetale en sådan bonus.
Foto: Region Nordjylland
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flertal i Region Nordjylland afviser medarbejderbonus' til en bekendt