Sæby og Østervrå Apotek under Corona krisen

Sæby og Østervrå Apotek under Corona krisen

16. marts 2020 - kl. 0:39 - af

Redaktionen har modtaget følgende fra apoteker Preben Smed Jeppesen, Sæby Apotek:

Apotekerne i Danmark er en del af sundhedsvæsnet, og som en helt naturlig del af dette holder apotekerne åbent som sædvanligt!

På apoteket vil vores kompetente personale gøre deres yderste for at imødekomme borgernes behov for medicin, hvad enten det er receptmedicin eller håndkøbsmedicin!

Vi er dog blevet pålagt, fortæller apoteker Preben Smed Jeppesen, Sæby Apotek, at imødegå forsøg på hamstring! Det betyder, at man på recept vil kunne få udleveret den medicin, der er ordineret, men at apotekspersonalet skal være meget opmærksom på, at der ikke udleveres medicin ”før tiden” , eller ekspedere en recept, hvis der åbenlyst er ordineret flere pakninger, end det er rimeligt i forhold til det daglige behov! Normalt vil der kunne ordineres medicin til 1 – 3 måneders forbrug, men er der f.eks. ordineret medicin til 6 måneders forbrug, er apoteket af Ældre- og Sundhedsministeriet blevet pålagt at reducere i den udleverede mængde.

Ønsker man at købe håndkøbsmedicin, må apoteket kun sælge én pakke af hver slags pr. ekspedition!

Disse tiltag er iværksat for at sikre, at der til stadighed er medicin nok til alle! Apotekernes, grossisternes og producenternes lagre er gearet efter et normalt forbrug, og der er intet, der på nuværende tidspunkt tyder på at disse lagre vil blive problematiske, så længe vi alle handler fornuftigt, har samfundssind og har respekt for at der er andre, der også har brug for medicin.

Kommer vi i en situation, hvor der opstår mangler, vil apoteket i samråd med lægerne søge at finde en løsning for den enkelte, således behandlingen kan fortsætte, eventuelt med et alternativt lægemiddel.

I weekenden kom det i visse nyhedsmedier frem, at ældre og svage ikke skulle komme på apoteket! Det er et eksempel på visse kræfters ønske om, at problematisere tingene ud over det rimelige. På apoteket er det mindst lige så sikkert at komme, som i en hvilken som helst anden forretning. Vi er meget opmærksomme på hygiejnen og på at undgå mere kontakt end allerhøjst nødvendigt! Er en ældre, svækket person alligevel utryg ved at bevæge sig ud i butikker, er der en række muligheder man kan benytte sig af. Fra apotekets side anbefaler vi at få en pårørende/ven/nabo til at hente medicinen på apoteket. Husk at give sundhedskortet (sygesikringskortet) med og at fortælle vedkommende HVAD der er, der skal udleveres, man kan kontakte apoteket på vores hjemmeside www.saebyapotek.dk/serviceydelser/bestil-apoteksvarer-paa-saeby-apotek, hvor der er en bestillingsformular, eller på telefon 98 46 10 17 (Sæby Apotek) eller 98 95 10 01 (Østervrå Apotek) for at få leveret sin medicin med bud/post – Vi gør opmærksom på, at vores kapacitet til udbringning er begrænset, og at vi vil forbeholde os ret til at prioritere, hvor hurtigt vi leverer! – Endelig kan man benytte sig af vores WEB-shop, hvor medicinen kan leveres hjem direkte, web-shoppen findes på adressen: www.apotekeren.dk Når man handler her, handler man også med Sæby eller Østervrå Apotek.

For de af vore kunder, som er syge af CORONA eller lign. gælder lidt strammere regler – igen for at beskytte andre kunder og personalet – KOM IKKE PÅ APOTEKET! Kontakt os via vores hjemmeside eller telefon, og få en aftale! Medicin skal i disse tilfælde så vidt muligt betales via MobilePay i forbindelse med bestillingen, apoteket kan så aflevere det på ”måtten”, eller man kan holde i bilen uden for apoteket og kontakte os telefonisk, så vil det blive bragt ud til bilen, hvor man kan tage det, NÅR apotekets medarbejder er væk.

Til alle jer, som kommer på apoteket for at købe medicin m.v. opfordre vi jer til:

  • Brug håndspritten – så længe vi har noget!
  • Hold afstand til hinanden og til personalet.
  • Skal du have receptmedicin, – scan da selv dit sundhedskort (stregkoden) – vi rækker scanneren frem.
  • Noter gerne hvad du skal bruge på et stykke papir/receptoversigten, og er der flere sider, beder vi dig selv blade frem.
  • Stil de spørgsmål, du har behov for at få svar på! men hjælp os med at gøre ekspeditionen så hurtig som muligt.
  • Betal så vidt muligt med betalingskort/MobilePay

Lad os alle hjælpe hinanden med at få dette til at fungere optimalt – husk et smil smitter kun positivt.

Fra personalets side vil vi gøre hvad der er muligt, for at alle får en god betjening, men hav forståelse for den vanskelige situation, vi alle står i, og lad ikke eventuelle frustrationer gå ud over personalet – de gør det bedste de kan, slutter apoteker Preben Smed Jeppesen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby og Østervrå Apotek under Corona krisen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER