Tilskud til iværksættere med et særligt potentiale

Tilskud til iværksættere med et særligt potentiale

6. februar 2020 - kl. 8:25 - af

Erhvervshus Nord gør opmærksom på, at i 2020 udløber muligheden for at få op til 50.000 kroner i tilskud til ekstern rådgivning for iværksættere med et særligt potentiale.

Siden 2016 har nordjyske iværksættere med et særligt potentiale for vækst og arbejdspladser kunne få økonomisk støtte til ekstern rådgivning via de EU-finansierede ordninger ViP Vækstiværksætter og ViP+ Vækstboost. Tilskuddet løber ud i 2020, så er man iværksætter med mod på mere, så er det med at gribe muligheden for støtte.

– De to VIP-programmer er målrettet iværksættervirksomheder med ønske om og mulighed for vækst og succes med den rette professionel rådgivning. At deltage i et af programmerne er simpelthen den oplagte mulighed for unge virksomheder til at styrke deres vækstpotentiale både på omsætning og antal ansatte. Det er ganske enkelt en gylden chance til at udvikle ens virksomhed, siger Sidsel Schmidt Andersen, iværksætterkonsulent hos Erhvervshus Nord.

I ViP-programmet kan iværksættere få ekstern rådgivning for op til 15.000 kroner og 10 vækstguidetimer hos Erhvervshus Nord, der giver sparring om centrale dele at virksomhedens udvikling. De eksterne rådgivere vælger virksomheden selv og kan være fx et digitalt markedsføringsbureau, finansielle rådgivere eller strategikonsulenter. For de mest ambitiøse iværksætterne er der mulighed for at komme med i ViP+ Vækstboost, der giver op til 50.000 kroner i tilskud til ekstern rådgivning og 15 vækstguidetimer hos Erhvervshus Nord.

Konsulentvirksomheden NOENCO fra Skagen har deltaget i ViP+ Vækstboost.

– På baggrund af den rådgivning NOENCO har modtaget i løbet af VIP+ programmet har vores vækstmål bestemt ikke ændret sig i en negativ retning. I højere grad end ellers er strukturen i virksomheden blevet forstærket igennem øget systematisering af arbejdsprocesser. Der er opnået betragtelig effektivitet. Både i salget og indenfor produktionen af opgavemassen. Et ViP-forløb i regi af Erhvervshus Nord kan klart anbefales, siger Niels Dal, energirådgiver og ejer af NOENCO.

Man kommer i betragtning til programmet ved at kontakte Erhvervshus Nord, der kan hjælpe med at vurdere vækstpotentialet og skrive en indstilling til en regional kernegruppe, som bevilliger støtten.

Om Erhvervshus Nord
Erhvervshus Nord er et erhvervskontor, der drives af de tre erhvervsforeninger i Frederikshavn, Skagen og Sæby, som til sammen har omkring 550 medlemsvirksomheder, og Frederikshavn Kommune, der yder økonomisk støtte. Husets specialiserede konsulenter yder rådgivning og sparring til virksomheder og iværksættere og samarbejder med en bred vifte af aktører både lokalt, nationalt og internationalt for at udvikle erhvervslivet.  Målet er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet.  Læs mere på www.erhvervshusnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilskud til iværksættere med et særligt potentiale' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER