Fire unge på 17 år forfalskede deres pas

Fire unge på 17 år forfalskede deres pas

15. januar 2020 - kl. 9:46 - af

Nordjyllands Politi har i årets første par uger sigtet fire unge mennesker, der alle har forfalsket deres pas. Formålet har været at opnå adgang til forskellige restaurationer.

Og dét er en alvorlig forseelse at forfalske legitimation, hvorfor det får politikommissær Casper Jacobsen til at appellere kraftigt til de unge om at lade være med at forfalske deres pas eller personlig legitimation.

Politiets jurister har nemlig vurderet, at det er særligt skærpende, fordi det netop er personlige dokumenter som her et pas, der er ændret i. Det kan udløse en fængselsstraf på 40 dage, og ved eventuelt dom kan det medføre en plet på straffeattesten.

”Det er afgørende i vores samfund, at man kan stole på for eksempel personlegitimation. Derfor sigter vi de unge mennesker for dokumentfalsk,” siger Casper Jacobsen, der tilføjer, at en plet på straffeattesten kan have konsekvenser for fremtidige job- og uddannelsesmuligheder – derfor er politikommissærens budskab til alle unge i Nordjylland helt enkelt:

”Lad være.”

Dørmænd holder øje
Måden, de unge har forfalsket deres pas på, er, at de med en form for lak slettede deres oprindelige fødselsdato og indsatte et nyt tal, der fik det til at fremstå som om, at de var gamle nok til at opnå adgang til de forskellige diskoteker og værtshuse.

”Forfalskningen er udført, så det umiddelbart for et utrænet øje kan været svært at se, men jeg vil godt understrege, at dørmændene ude på restaurationerne er meget opmærksomme på det her – og de er gode til at undersøge den legitimation, som kunderne fremviser,” siger politikommissær Casper Jacobsen.

Politikommissæren opfordrer ligeledes de unges forældre til at tage en snak med deres børn om alvorligheden af dokumentfalsk – og hvilke konsekvenser det kan få for dem på sigt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fire unge på 17 år forfalskede deres pas' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER