
Julegaver til børn i Sæby fra Sæby Rotary klub
19. december 2019 - kl. 13:15 - af Henrik Christensen
Så nærmere sig julen, og Sæby Rotary klub har, som mange nok ved, sat et juletræ op i Super Brugsen. Træet var til at starte med pyntet med masser af billeder med Fruen fra Havet, men som gaveønsker kom ind, blev træet pænt pyntet med logoet for Rotary.
I år kan de så i dag, som Sæby Rotary Klub, glæde børn og unge med 37 gaver. Dette er en stigning i gaveantal fra sidste år på lidt over 32%, og de står nu som klub, parat til at udlevere de mange gaver til forventningsfulde børn og unge,
Alle gaverne er købt hos lokale forretninger, og de vil gerne på Sæby Rotary Klubs vegne, sige tak til de erhvervsdrivende, som nok har kommet rigeligt i de enkelte pakker. Sæby Rotary Klub køber nemlig gaver med en max. pris på 300 kr., men efter hvad de nu kan se, er der i nogle af pakkerne for en større værdi, hvilket de endnu en gang vil sige forretningerne i Sæby tak for.
Sæby Rotary Klub vil også gerne sige tak til de mange mennesker, der har givet en hånd med, ved at støtte projektet med pengegaver. Om der er støttet med 50 kr. eller 500 kr. er ikke det, der betyder meget for Sæby Rotary Klub, men det varmer, at se så mange tænker på, at dette er et godt projekt.
Klubben forventer at køre julegaveprojektet også i det kommende år, for nu har de kørt julegavetræet i de sidste 3 år, så mon ikke de kan gøre det til en tradition for hele Sæby gamle kommune.
Til sidst vil Sæby Rotary klub gerne sige Super Brugsen tak, fordi klubben igen i år fik lov til at sætte træet op i butikken.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julegaver til børn i Sæby fra Sæby Rotary klub' til en bekendt