
NYHED: Minimalistisk arkitekttegnet villa fra 60’erne
1. december 2019 - kl. 10:50 - af Henrik Christensen
home Sæby – Læsø: På lille grund i midtbyen er denne kvalitetsvilla opført i starten af 60’erne. En spændende og meget original villa, som på anderledes vis er opført med få men meget store vinduespartier, så man på den måde har store arealer ren facademur.
Der er indkørsel med mulighed for parkering af to biler foran huset mod syd og port til stor integreret garage med plads til bil, cykler og værkstedsplads. Langs den østlige side fører flisebelægning til husets hoveddør, som er en naturlig del af et meget stort glasparti på denne side af huset.
Man kommer ind i entré med garderobeplads og mosaikgulv. Herfra adgang til lille gæstetoilet med hvide vægfliser og gyldne gulvfliser. En dejlig forstue skaber en fantastisk rummelighed med stort østvendt vinduesparti og lyst parketgulv – Et godt rum til kontor.
Forstuen fordeler til bryggers, køkken stue og værelsesgang. Den store stue har flot originalt sildebensparket på gulvet og glasparti mod syd med udgang til haven og den skønne syd/vest vendte terrasse. Integrerede skydedøre åbner op til spisestuen der har vinduesparti mod vest – herfra adgang til oprindeligt køkken med fine snedkerskabe. Det store bryggers ved siden af køkkenet har terrazzogulv samt vaske og skabsplads. Der er herfra dør til stort vin- og viktualierum.
Værelsesgangen har samme lyse parket som i forstuen og snedkerskabe langs hele den ene væg. Der er stort soveværelse med vindue og dør til haven mod vest. Pænt badeværelse med oprindelige hvide vægfliser og gyldne gulvfliser. Mindre værelse med stort glasparti mod øst og samme lyse parketgulv.
En helt speciel villa, som gennemgående har bevaret et fint retrolook.
Jernbanealle 13, Sæby
Kontantpris: 1.295.000
Udbetaling: 65.000
Ejerudgifter pr. måned: 1.580
Energimærkekarakter: D
Boligareal: 148 m2
Garage: 34 m2
Grundareal: 567 m2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'NYHED: Minimalistisk arkitekttegnet villa fra 60’erne' til en bekendt