
Vi er fælles i kampen for mere personale til vores børn
21. november 2019 - kl. 16:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.
I går fortalte en mor til børn i en lokal dagsinstitution i pressen om en morgen, hvor der var blot to pædagoger til at tage sig af hele 42 børn. Sådan en situation er på ingen måde acceptabel eller holdbar. Vi må og skal have bedre normeringer i Frederikshavn Kommunes dagsinstitutioner. Den kamp står vi sammen om lokalt lige såvel som nationalt.
Vi har talt med afdelingslederen i den pågældende dagsinstitution. Hun fortæller, at der for omtrent en måned siden var to morgener, hvor sygemeldingerne væltede ind. Fem medarbejdere blev ramt af influenza på samme tid, og lederen arbejdede på højtryk for at finde vikarer. Lederen og en medarbejder måtte derfor sammen holde skansen, mens de ventede på, at flere kollegaer nåede frem. Lederen fortæller, at der var ro på børnene, og at forældrene udviste forståelse for situationen. Og alt gik efter omstændighederne godt. Den situation, som en mor fortalte om i pressen i går, er ekstraordinær og ikke et udtryk for, hvordan hverdagen ser ud i kommunens dagsinstitutioner. Heldigvis. Men er der pædagoger nok i vores dagsinstitutioner? ’Nej’, er det korte og klare svar. Og vi arbejder på højtryk for at løse problemet. Det har vi gjort længe.
Der mangler voksne
Når jeg læser indlægget fra moren, forstår jeg det som et råb om flere hænder, knæ og skuldre. Flere pædagoger i vores dagsinstitutioner. Bedre normeringer. Jeg læser det ikke som en kritik af personalet i den pågældende institution, som løber hurtigt og arbejder igennem for at sikre den rette omsorg og opmærksomhed over for børnene. Vi må og skal have bedre normeringer i vores dagsinstitutioner. Vores tal viser, at der er mellem 10 og 12 børn pr. voksen i vores dagsinstitutioner med børn i børnehavealderen og omtrent det halve i vuggestuerne. Tallene er et lille år gamle, og vi skal have en ny optælling. Men uanset hvad den viser, ved vi, at det ikke står godt nok til. Normeringerne er for ringe. Og det bliver særligt kritisk i ydertider, ved sygdom og i andre pressede situationer. Vi skal bruge mere personale på børneområdet i Frederikshavn Kommune. Det er der absolut ingen tvivl om.
Et langt, sejt træk uden lette løsninger
I Frederikshavn Kommune prioriterer vi 0-6-årsområdet, når vi på nogen måde har mulighed for det. I Budget 2019 blev der givet 7,5 millioner kroner til børneområdet. Ud af dem var 5,29 millioner kroner til ansættelser. Det blev til 11 nye stillinger, og yderligere syv stillinger kunne fastholdes. I 2020 har vi besluttet eksplicit at skåne børneområdet for den 1-procents besparelse, resten af vores områder er pålagt på grund af færre indtægter i form af blandt andet skatter og tilskud. Vi kæmper, indædt, for at bedre kårene for børn, forældre og pædagoger. Men det er ingen nem kamp.
Når jeg bliver beskyldt for at være mundlam over for Folketinget og regeringen i min kamp for børneområdet, går det mig på. For det er helt og aldeles forkert. Jeg knokler med at påvirke landspolitikerne og henlede deres opmærksomhed på børnene. De aktuelle finanslovsforhandlinger skal gerne resultere i flere penge til børneområdet. Men her batter en række debatindlæg på ingen måde. Her skal der politisk rugbrødsarbejde til over for Folketinget, regeringen og ministre. Hav tillid til, at jeg gør alt, hvad jeg kan her. Jeg er ikke tavs. Jeg har blot brug for arbejdsro, hvis vi skal lykkes med at skabe bedre kår for vores børn. Og det skal vi. For børnene er vores fremtid. Når forældre i morgen landet rundt samles for at råbe politikerne op, så råber vi med. Vi står sammen om kampen for bedre normeringer.
En kommentar til “Vi er fælles i kampen for mere personale til vores børn” under annoncerne.
Jeg er ikke i tvivl om at vores borgmester arbejder på sagen, men som Birgit Hansen så rigtig skriver : “Det er ingen nem kamp”
Jeg forestiller mig SF vil have en så høj normering som mulig, og det er vel en kamp i byrådet hvor overliggeren placeres. Det er ikke tydelig hvor mange pædagoger der mangler, før alle er tilfreds.
Derfor mangler vi også svar på økonomien.
Birgit Hansen nævner desuden at en 1% besparelse er sat i bero. “Man kæmper indædt”
Ovenstående skrivelse af Birgit Hansen bekræfter min holdning til, at det kun lykkes med nogle beskedne lappeløsninger, simpelthen fordi stat og kommune ikke har pengene.