Det er ekstra cool at gå i 7.a på Sæbygårdskolen

Det er ekstra cool at gå i 7.a på Sæbygårdskolen

29. oktober 2019 - kl. 12:17 - af

7.a på Sæbygårdskolen har netop vundet i fotokonkurrencen ”Cool uden røg”, som er arrangeret af Kræftens Bekæmpelse. Konkurrencen er for alle landets 7.-9. klasser, og handler om at vise forskellige måder at være cool på.

Eleverne har gruppevis taget billeder af personer, som de synes, er cool. Et dommerpanel har efterfølgende kåret et vinderbillede i hver af landets fem regioner, og for Region Nordjyllands vedkommende blev vinderen altså 7.a på Sæbygårdskolen. Hver af de fem regionsvindere præmieres med 5000 kr. til et klassearrangement.

Præmien blev overrakt af Fie Mølholt, formand for Kræftens Bekæmpelse i Frederikshavn i selskab med Christina Lykke Eriksen, formand for Frederikshavn Kommunes sundhedsudvalg og Lise Aslak Jensen, områdekonsulent i Kræftens Bekæmpelse.

Rygning fremstilles ofte som cool i film og andre medier, så Kræftens Bekæmpelses mål med konkurrencen har været at få eleverne til at reflektere over andre måder at være cool på. Teksten til vinderbilledet er ”Det er cool at være forskellige”.

Konkurrencen har samtidig indgået som led i danskundervisningen, hvor klassen sammen med dansklærer Karina Jensen har arbejdet med billeders opbygning, motiv og tekst. Nu er det spændende, hvad klassen bliver enige om, at pengene skal bruges til.  – Måske en tur i Fårup Sommerland til foråret, siger Karina Jensen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det er ekstra cool at gå i 7.a på Sæbygårdskolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger