Vinbutik i Sæby er et samlingspunkt for de lokale

Vinbutik i Sæby er et samlingspunkt for de lokale

21. juli 2019 - kl. 0:28 - af

Vinspecialisten i Sæby spiller en vigtig rolle som samlingssted for de lokale indbyggere. Her er salget af lodsedler med til at skabe fællesskab og få kunderne til at komme forbi til en sludder.

I nærmiljøet omkring Vinspecialisten i Sæby er den lokale vinbutik med til at skabe et socialt fællesskab i det lille lokalsamfund. For at købe lodsedler kommer mange kunder nemlig igen og igen, hvilket ofte giver anledning til en snak om stort og småt, der er med til at styrke de lokale relationer. Samtidig er salget af lodsedler med til at give smør på brødet.

Jette Sørensen sælger Landbrugslotteriets lodsedler, og hun har gennem årene oplevet, hvordan lodsedlerne er med til at skabe et samlingspunkt i byen.
Når folk kommer ind i butikken og skal forny deres lodsedler, er det altid sjovt at prøve at gætte sig til, om de har vundet eller ej og i så fald hvor meget. Når folk kommer så regulært gennem årene, begynder man jo at kende folk og deres vinderansigt, siger Jette Sørensen.

Det billede kan John Wagner, der er direktør i De Samvirkende Købmænd, genkende.
– Vi underkender ofte den rolle, som detailbutikkerne spiller i forhold til at skabe social sammenhængskraft i de små samfund. Her kommer kunderne ofte for at handle flere gange om dagen, og så får de samtidig snakket med nogle mennesker, siger John Wagner.

Smør på brødet og smil på læben
Hos Vinspecialisten i Sæby oplever de samtidig, at lotteri er en af de varetyper, som skaber en kundeloyalitet, som små butikker har brug for – især i september og oktober, hvor Landbrugslotteriets lodsedler skal fornys, stiger salget.

Jette Sørensen har uddelt mange gevinster gennem tiden, og ifølge hende er det hver gang en fornøjelse at ringe vinderne op. Hun har overbragt nyheden til vindere, der har vundet store beløb, og de reagerer næsten alle med en blanding af chok og stor glæde.

Fra april 2018 til april 2019 har Vinspecialisten i Sæby udbetalt 217.950 kroner i gevinstbeløb.

Landbrugslotteriet, der er grundlagt i 1907, betaler 62 procent af indsatsen tilbage til spillerne, mens overskuddet går til almennyttige formål. www.landbrugslotteriet.dk

 

 

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vinbutik i Sæby er et samlingspunkt for de lokale' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger