Sommerhygge igen på tirsdag i Nellemanns Have

Sommerhygge igen på tirsdag i Nellemanns Have

14. juli 2019 - kl. 12:07 - af

På tirsdag gennemføres for anden gang i år dette nye tiltag, der ved premieren for 14 dage siden, samlede mere end 60 mennesker til en hyggelig aften i Nellemanns Have.

Vejrguderne lover sol over Sæby og haven stråler af sommer, så rammerne er perfekte til en hyggelig aften for hele familien.

Arrangementet starter kl. 18.00 og forventes afsluttet kl. 22.00.

Der er ikke noget fast program for aftenen, men grillen vil være tændt fra klokken 18.00 til 20.00.

Der er borde og bænke i og ved Bålhytten, og her kan aftensmaden indtages. Efter spisning er der tid til hyggeligt samvær samt leg og spil på de store græsplæner.

Der kan købes mad og drikke i haven, men man kan også medbringe sin egen madkurv.

Vinspecialisten byder på:

  • Vin: Hvid, rosé eller rød: 65 kr.
  • Sodavand: 5 kr. 

Klostergydens Fisk byder på:
Grillbuffet bestående af:

  • Fisk og skaldyr lige til grillen med årstidens grønt og forskellige marinader
  • Hjemmelavet kartoffelsalat, pastasalat og årstidens salat
  • Hjemmelavet dressing og flutes

Pris 125 kr. Børn under 10 år ifølge med voksne spiser gratis.

Er man ikke til fisk, kan man få kylling, pølser og små mørbradbøffer til samme pris.

Vi giver råd og vejledning til at grille de lækre fisk. Det er nemt at gå til for alle.

 Sæby Bryghus byder på:

  • Øl: 40 cl: 50 kr.
  • Øl: 50 cl: 59 kr.

Nellemanns Haves Venner sørger for, at der er varme på grillen, og at der er spil for børn i alle aldre, blandt andet vikingespil, rundbold og kroket. De kan ikke garantere, at de har spil nok, så tag eventuelt selv spil med.

Der er gratis adgang!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sommerhygge igen på tirsdag i Nellemanns Have' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger