Hvad sker der med kunstgræsbanen hos Skjold?

Hvad sker der med kunstgræsbanen hos Skjold?

27. juni 2019 - kl. 8:21 - af

Fra Skjolds formand Flemming Thingbak, har vi fået denne lille status på den kommende Kunstgræsbane i Sæby.

– Jeg ved mange tænker, om den kunstgræsbane da aldrig skal være færdig.
Svaret er: Jo, det skal den – så hurtigt som muligt.
Vi er stødt ind i lidt udfordringer ift. nedstøbning af fundamenter til de i alt 9 stk. 18 meter høje master der skal belyse kunstgræsbanen og vores bane 1.
Geotekniske undersøgelser har trukket ud og typen af støbefundament har været en kompliceret sag, som ingeniører stadig regner på, fortæller Flemming til SaebyAvis.dk

Men jeg kan love jer alle, at der arbejdes på højtryk på alle niveauer for at blive færdige – det ses ikke så tydeligt på anlægget, da det er meget skrivebords arbejde pt.

Lige nu er vi dog ved at grave kabler ned til lyset omkring begge baner, – vores portal til bane 1 skal flyttes nogle få meter mod syd, – og i denne uge laves en endelig vand gennemsivnings test af det nye græstæppe, i det ene hjørne af den nye bane – ja og sådan kunne jeg blive ved.

Vi kan godt glæde os til efter sommerferien, ultimo august – så er jeg sikker på det grønne græstæppe kommer på – som i øvrigt er det allersidste der gøres.

Det bliver så spændende – bl.a. ser jeg meget frem til det avancerede LED lysanlæg vi har bestilt hos Søren Jensens Eftf. og Dansk Sportsbelysning.  Anlægget kan belyse begge baner med 250 lux. Systemet styres af Phillips Perfect Play som gør at lyset altid kan indstilles perfekt ift. vejr og lys forhold.

Men altså – der går lidt tid endnu inden vi kan lave det første mål på kunstgræs, – men det skal nok komme, lyder det fra en storsmilende formand.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvad sker der med kunstgræsbanen hos Skjold?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger