Sommergrill-, hygge- og legedage i Nellemanns Have
22. juni 2019 - kl. 9:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Vinspecialisten Sæby, Klostergydens Fisk, Sæby Bryghus og Nellemanns Haves Venner inviterer til tre gode sommeraftener for hele familien og gode venner i Nellemanns Have.
Arrangementet gennemføres følgende dage: Tirsdag den 2. juli, den 16. juli og den 13. august. Alle dage fra kl. 18.00 til ca. kl. 22.00.
Der er ikke noget fast program for aftnerne, men grillen vil være tændt fra klokken 18.00 til 20.00.
Der er borde og bænke i og ved Bålhytten, og her kan aftensmaden indtages. Efter spisning er der tid til hyggeligt samvær samt leg og spil på de store græsplæner.
Der kan købes mad og drikke i haven, men man kan også medbringe sin egen madkurv.
Vinspecialisten byder på:
- Vin: Hvid, rosé eller rød: 65 kr.
- Sodavand: 5 kr.
Klostergydens Fisk byder på:
Grillbuffet bestående af:
- Fisk og skaldyr lige til grillen med årstidens grønt og forskellige marinader
- Hjemmelavet kartoffelsalat, pastasalat og årstidens salat
- Hjemmelavet dressing og flutes
Pris 125 kr. Børn under 10 år ifølge med voksne spiser gratis.
Er man ikke til fisk, kan man få kylling, pølser og små mørbradbøffer til samme pris.
Vi giver råd og vejledning til at grille de lækre fisk. Det er nemt at gå til for alle.
Sæby Bryghus byder på:
- Øl: 40 cl: 50 kr.
- Øl: 50 cl: 59 kr.
Nellemanns Haves Venner sørger for, at der er varme på grillen, og at der er spil for børn i alle aldre, blandt andet vikingespil, rundbold og kroket. De kan ikke garantere, at de har spil nok, så tag eventuelt selv spil med.
Der er gratis adgang!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sommergrill-, hygge- og legedage i Nellemanns Have' til en bekendt