Indlæg: Forslag til løsning ved Sæby Vandmølle

28. maj 2019 - kl. 9:57 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Redaktionen har modtaget dette forslag, som er det første i en række fra Flemming Cedergren, Sæby.

Version 1: Fri passage for fisk – sluserørsløsning
I 1949 beskrev en irsk ingeniør, Borlanden, metoden til at flytte fisk op i et flodsystem. Kunden var North of Scotland Hydro-Electric Board, som havde brug for elektricitet i efterkrigstiden, hvor der blev bygget mange vandkraftværker. Men der var også et ønske om at bevare
økosystemerne og metoden blev efterfølgende etableret i stort antal. Det var sandsynligvis store opstemningsværk, der var tale om, men når man ser på tegningerne, kunne man godt fristes til at tro, at Borland havde været på ferie i Sæby og brugt vores stemmeværk som inspiration. Tværsnittet er nærmest en tro kopi, se herunder for, hvordan det faktisk så ud:

Funktionen er et rør op igennem stemmeværket med port i hver ende af røret under vandet.

Fisken ledes hen mod åbningen, hvor der er et flow, som tiltrækker fisken. Når fisken er inde lukkes porten nedstrøms, porten opstrøms åbnes, røret fyldes med vand, og fisken vil svømme op mod strømmen og ud i det øvre løb. Den øverste port lukkes, den nederste åbnes, og systemet er klar til at tage imod nye fisk. Dengang foregik sekvensen formentlig automatisk med tidsintervaller. I dag er den slags styret af computere, der med hjælp fra avancerede sensorer kan registrere selv meget små fisk, og på den måde selv regne ud hvornår sekvensen skal sættes igang.

Knut B. Aal bor på Næs Jernverksmuseum i Tvedestrand, tæt på Arendal i det sydlige Norge. Det har hans familie gjort i generationer. I 1860’erne byggede de en vandmølle, der leverede muskler til et jernverk og et savværk. Tiden gik og udviklingen overhalede den form for kraftproduktion. Der blev lagt elektricitet ind og møllen blev stoppet. 100 år senere forsvandt de sidste rester af vandmøllen i en flom (oversvømmelse). I 00’erne ønskede Knut B. Aal at opføre et vandkraftværk på  stedet. Men han var klar over, at han ikke ville få myndighedernes tilladelse, medmindre han også sørgede for fri passage for fiskene. Han tog derfor fat i den lokale elektriker og sammen konstruerede de et anlæg, der fik myndighedernes godkendelse. Princippet er den samme som hos Borland, og anlægget ligner noget, der er bygget i Norge. De ved noget om, hvordan man bygger boreplatforme på de kanter, det er store rør på kryds og tværs, men det virker. Fisken bliver ledt hen mod en beholder med en automatisk port, den tiltrækkes af vandets flow, svømmer frit ind i beholderen, elektronik registrerer at fisken er inde, porten lukkes, den øverste port åbnes, vandet strømmer ind og fylder beholder og rør mod det øvre løb, fisken svømmer op gennem røret (ø50cm), ved udgangen registreres at den svømmer ud, porten lukkes, den nederste port åbnes, vandet strømmer ud og anlægget er klar til at modtage en ny fisk. Knut B Aal har fortalt mig, at den i første uge anlægget var i drift, løftede anlægget 54 fisk. Det har fungeret 100% optimalt i 15 år.

Et anlæg som dette kan enkelt etableres hos os i Sæby. Både med synlige rør, og med rør bygget ind i stemmeværket. Løsningen kommer ind på en flot femteplads på min liste, men i morgen kommer en endnu bedre løsning efter min mening: Gaffeltruck-løsningen.