Tag et el-tjek i dit hus – og bliv overrasket
28. april 2019 - kl. 7:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Er din fryser fra sidste århundrede? Kører gulvvarmen på el? Er lyset altid slukket, og kører måleren alligevel runder i Formel 1 fart? Så er der al mulig grund til, at du tænker Energibyen Frederikshavn Kommune ind i din hverdag: Lån et sparometer!
Der er nemlig både grøn fornuft og god gammeldags økonomi i at undersøge om man som husejer bruger unødig strøm. Det kan du gøre med et sparometer. Med sådan et i stikkontakten kan du undersøge, hvor lidt eller meget elektricitet dine lamper, apparater og hvidevarer bruger. På den måde danner du let et overblik over dit elforbrug, og du kan se, hvor der er penge at spare.
Energibyen Frederikshavn Kommune har de såkaldte sparometre, og du kan låne dem kvit og frit. Hvis du får udbedret husets svage punkter, får du både en lavere elregning, og du gør en forskel for miljøet.
Du kan henvende dig på energibyen@frederikshavn.dk for at aftale nærmere. Sparometerne skal afhentes og afleveres på Energibyens kontor på Knivholt Hovedgaard i Frederikshavn.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tag et el-tjek i dit hus – og bliv overrasket' til en bekendt